Landsforeningen
Arbejde Adler
26 25 18 55
Nyheder fra Arbejde Adlers Hus

Nyheder fra Dalhoffsminde

Nyheder fra Glim

Nyheder fra Hoptrup Hytteby

Nyheder fra Roskildehjemmet







 

Artikler og Nyheder

Invitation til konference: Et socialt Danmark - Et socialt Europa

 
Arbejde Adler, Socialpolitisk Forening og EAPN Danmark inviterer til konference om sociale rettigheder.

Baggrunden er, at EU i år har udsendt en strategi for sociale rettigheder i Europa. Dette sker på baggrund af OECD og Verdensbankens udmelding om, at øget fattigdom og ulighed ikke skaber vækst men blot mere fattigdom og ulighed.

Se linket nedenfor med program og kom og deltag i debatten-
Konferencen holdes 31. oktober kl. 9.00 – 15.15 på Center for Hjerneskade på Amager.

Prisen for deltagelse er kun 200 kr.  

Facebook

Regeringens civilsamfundsstrategi kan skabe velfærd i frivilligt og privat regi

 
12. oktober 2017 af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler
 
Regeringen har besluttet, at den vil anvende 120 millioner kroner fra Satspuljen på civilsamfundet, over de næste 4 år, via dens netop præsenterede civilsamfundsstrategi. Det hænger godt sammen med
Regeringsgrundlaget, hvori følgende vision blev skrevet:
 
”Vi har allerede taget initiativ til at styrke muligheden for at kunne levere en frivillig indsats i Danmark og vi vil også fremadrettet arbejde for, at der er de bedst mulige rammer for, at private organisationer og frivillige kan tage et medansvar. ”
(Regeringsgrundlaget 2016)
 
Regeringen vil gennem dens netop præsenterede civilsamfundsstrategi, bestående af 12 initiativer, skabe andre rammevilkår for civilsamfundet end i dag. Initiativerne kan samlet set understøtte den præsenterede vision fra Regeringsgrundlaget.

Initiativerne lægger i deres konkrete form op til at kommunerne og de civile aktører kan løse forskellige kernevelfærdsopgaver i fællesskab. Det betyder, at integrationen af udsatte mennesker og forskellige omsorgsopgaver, i forøget grad må løses af frivillige og private organisationer, frem for i det offentlige regi.     

Initiativerne i strategien er som følger:

Spor 1. Deltagelse og fællesskab for alle
Initiativ 1: Strategiske partnerskaber mellem frivillige organisationer og kommuner
Initiativ 2: Flere ressourcer til fælles løsninger
Initiativ 3: Styrkelse af civilsamfundet i landdistrikterne
Initiativ 4: Styrket integration gennem civilsamfundet

Spor 2. En infrastruktur, der støtter og udvikler
Initiativ 5: En mere enkel statslig støttestruktur på det frivillige sociale område
Initiativ 6: Lokal innovation gennem frivillige foreninger
Initiativ 7: Styrkelse af det lokale frivillige sociale arbejde
Initiativ 8: Et nyt Frivilligråd
Initiativ 9: Kompetenceløft af det frivillige sociale arbejde

Spor 3. Viden
Initiativ 10: Inklusion i frivillige organisationer
Initiativ 11: Mere samarbejde mellem frivillige og kommuner gennem uddannelse
Initiativ 12: Solid viden om den frivillige sociale indsats.

(Strategi for et stærkere civilsamfund 2017)

Det skal blive interessant at følge udmøntningen af strategien.

Killder:
Altinget.dk
Socialministeriet.dk

Kontanthjælpsloftet skaber ikke hjemløshed – Det skaber ulighed

 
3. oktober 2017 af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler
 
Mere end 27.000 mennesker er blevet ramt af Kontanthjælpsløftet siden det blev indført den 1. august 2016.

Regeringen indførte loftet, fordi mistilliden til kontanthjælpsmodtagerne er stor. Mistilliden hænger sammen med at flere af de borgerlige partier mener, at det har været attraktivt for kontanthjælpsmodtagerne at leve af en offentlig forsørgelse, frem for et lønnet arbejde.

Kritikken af Kontanthjælpsloftet har været stor siden vedtagelsen. Både oppositionspolitikere og interesseorganisationer på udsatte området, har belyst deres oplevelser af store problemer ved loftet. Flere af dem frygtede fra blandt andet, at kontanthjælpsloftet og andre reformer ville resultere i flere boligudsættelser og måske endda hjemløse.

Men ifølge nye tal fra Domstolsstyrelsen har antallet af boligudsættelser ikke været bemærkelsesværdigt forøget, da de kun er steget fra et månedligt gennemsnit på 181 udsættelser til 182 udsættelser.

Tallene fra Domstolsstyrelsen begejstrer Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, som mener at kontanthjælpsloftet virker efter hensigten.

Men selvom tallene giver et positivt billede af udviklingen vedrørende udsættelser, så giver de ikke et fyldestgørende billede af kontanthjælpsloftets reelle effekter på de mennesker, som rammes af det.  

Det er rigtigt, at loftet ikke har virket negativt, hvad angår niveauet af udsættelser, og det er rigtigt at det har virket efter hensigten, fordi færre er på kontanthjælp og flere er i småjobs.

Men loftet har også haft negative konsekvenser, da nogle mennesker har været nødsaget til at vælge mellem vigtige fornødenheder. Dette eksemplificeres gennem følgende udtalelse fra formand for Socialrådgiverforeningen Rasmus Balslev:

”Vores medlemmer og boligselskaberne gør alt, hvad de kan for at hjælpe borgerne med at kunne blive boende. Boligen er det sidste, folk vil miste. Derfor ser vi også, at nogle fravælger medicin og ordentlig mad først” (Tv2 30/9 2017).

Kilder:
Tv2

Konference om ensomhed i Nyborg

 
2. oktober 2017 af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler

 
På konference afholdt af Folkebevægelsen Mod Ensomhed på Bastionen i Nyborg i torsdags belyste indspark fra ensomhedsforsker Mathias Lasgaard, forfatter og videnskabsjournalist Lone Frank, konsulent og bydelsmor Shazia Mughal m.fl. – og small talk mellem alle konferencedeltagerne – at folkebevægelsen har sin plads og berettigelse i dag.

Formålet med konferencen var at fagfolk og organisationer, der i dagligdagen har ensomhed tæt inde på livet, kunne dele erfaringer og tanker med hinanden på kryds og tværs.

På konferencen deltog repræsentanter fra 80 kirkelige, private og kommunale organisationer, som alle er medlemmer af folkebevægelsen, samt andre interesserede organisationer – herunder mig selv som repræsentant for sekretariatet i Landsforeningen Arbejde Adler. Samtlige deltagere medvirkede til en god og konstruktiv debat og vidensdeling.

Dagens forløb var således at tre formiddagsoplæg, en workshop, en paneldebat og forumteater, gav os fremmødte mulighed for at få bedre indsigt i forskellige ensomhedsperspektiver.

De tre formiddagsoplæg bød eksempelvis på spændende informationer om dilemmaer i ensomhedsforskningen ved Mathias Lasgaard, tanker om ensomhedens natur ved Lone Frank og viden om indsatsen kaldet Bydelsmødrenes ved Maja Langhorn og Shazia Mughal.    

Til trods for meget forskellige udgangspunkter og perspektiver hos de forskellige deltagere, så kan Folkebevægelsen Mod Ensomhed afføde nye forståelser, definitioner og tilgange til fænomenet ensomhed.

For spørgsmålet er i sidste ende, om den komplekse – blandt andet jævnfør Mathias Lasgaards oplæg – ensomhed overhovedet kan begribes og forstås.

Det bud jeg selv kan komme med er, at man bedst forstår den ensommes verden ved at tale direkte med selvsamme, om dennes oplevelser af livet med ensomheden.  

Alternativet involverer de hjemløse i udformningen af nyt hjemløseudspil

 
15.  September 2017 af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler
 
Partiet Alternativet fremsætter i nyt politisk udspil – Et Alternativ Til Gaden – 10 løsningsforslag, der skal knække den fortsat opadgående hjemløsekurve.

Alternativet mener, at tidlig og forbyggende indsatser er det bedste værn mod udbredelsen af hjemløshed, og at den hjemløshed der er i dag skal modvirkes gennem fattigdomsbekæmpelse. Det kan ifølge partiet ske via de 10 løsningsforslag fra udspilet, som i et forskelligt omfang kan medvirke til at ændre den nationale social- og boligpolitik.

Alternativet mener ydermere, at antallet af hjemløse bedst kan reduceres gennem positive tilgange baseret på tillid til den enkelte, frem for modarbejdende bureaukratiske kassetænkning.

Nedenfor kan udspillets 10 forslag, som er blevet til i et samarbejde mellem Alternativet og 50 hjemløse m.fl., læses:
”1) Alternativet vil med en pulje på 75 millioner kroner støtte etableringen af billige, midlertidige boformer udviklet i samarbejde med de hjemløse selv.

2) Alternativet vil give alle hjemløse adgang til 50.000 kroner, der skal bruges i samarbejde med den hjemløse og en person ’både den hjemløse og kommunen har tillid til. ’ De borgerstyrede budgetter vil Alternativet afsætte 50 millioner kroner til.

3) Alternativet skriver, at det ifølge regeringen koster omkring 8 millioner at straffe tiggere med 14 dages fængsel. Derfor vil Alternativet afkriminalisere tiggeri og kun strafforfølge handlinger, der indebærer, at man overtræder ordensbekendtgørelsen.

4) De hjemløse skal fritages fra den 'tvungne beskæftigelsesrettede indsats', der ifølge Alternativet modarbejder den social- og sundhedsfaglige indsats. Derudover skal hjemløse fritages fra økonomiske sanktioner, hvor hjemløse bliver trukket i understøttelse eller kontanthjælp, fordi de ikke har adgang til e-Boks eller NemID.

5) Alternativet vil oprette sikre og skjulte tilbud for hjemløse på flugt fra vold og afpresning.

6) Gadepsykolog – Alternativet vil afsætte otte millioner kroner om året til at styrke indsatsen med gadepsykologer.

7) Hjemløsekort – Et kort, der skal fungere som gyldig identifikation og skal kunne bruges i banker, ved anskaffelse af rejsekort, lægebehandling og stemme ved valg.

8) Socialt frikort – Forslag stillet af Radikale Venstre og Liberal Alliance i foråret 2016, og for nylig blev indskrevet i regeringens finanslovsudspil 2018. Et socialt frikort vil give de hjemløse mulighed for at tage småjobs, uden at det bliver ’bureaukratisk uoverskueligt’ for den hjemløse og arbejdsgiveren.

9) Støtte til civilsamfundsindsatser og brugerorganisationer – De organisationer, der repræsenterer de udsatte borgere, skal styrkes.

10) Alternativet vil rydde op i det, de kalder, kompleks finansiering på området, hvor statslige, regionale, kommunale og private ressourcer og indsatser overlapper hinanden. ”
(Avisen.dk & Et Alternativ Til Gaden: 1ff.)
 
Med en gennemførsel af det første forslag – videreudvikling af skæve boligformer – bliver det i højere grad end i dag muligt at etablere forskellige bofællesskabsformer, herunder flere hyttebyer, containerboliger og venligboliger.

Såfremt det andet forslag – 50.000 kr. i personligt budget til alle hjemløse – virkeliggøres, kan man forøge de hjemløses muligheder for at opnå stabile tilværelser i permanente boliger, samtidig med at et positiv samarbejde mellem det offentlige og de hjemløse har grobund for at blive etableret. Et forsøg med personligt budget til 13hjemløse var en stor succes i London, fordi 11 af dem fik tag over hovedet efter et år. I Danmark har partierne bag satspuljeforliget skabt en lignende forsøgsordning, der skal løbe mellem 2017-2019, hvor 150 socialt udsatte tildeles 50.000 kr., som de skal bruge i samarbejde med en socialarbejder. Pengene skal bruges på noget, som forbedre den udsattes situation. Læs mere om forsøget her.   

Ved etableringen af det fjerde forslag – ingen tvungen beskæftigelse – undgås klapjagten på de hjemløse, som oftest ikke indgår på det ordinære jobmarked. Derpå kan helbredsmæssige behandlinger og sociale færdigheder prioriteres, således at færdighederne der efterspørges på det ordinære arbejdsmarked kan opbygges i et tempo som formindsker risikoen for tilbagefald.   

En etablering af det sjette forslag – gadepsykologer – kan resultere i, at flere hjemløse opnår en positive relationer til psykologer, der både kan guide og lytte til de hjemløse efter ønsker og behov.

Såfremt det ottende forslag – Socialt Frikort – gennemføres, bliver de hjemløses vej og adgang til arbejdsmarkedet kortere end i dag, fordi de med det Sociale Frikort kan tage småjob uden at drukne i bureaukrati. Læs mere om frikortsidéen her.

Via det tiende forslag – oprydning i kompleks finansiering på hjemløseområdet – kan en mere målrettet hjælp til de hjemløse opstå, således at de opnår en mere helhedsorienteret indsats gennem nogle mere sammenhængende institutioner o.l., frem for de kunstige bureaukratiske (og økonomiske) grænser, der eksisterer nu, hvor vigtig viden ofte tabes på gulvet.   

De 10 forslag bygger på en kombination af fageksperters viden, de hjemløses egne viden og ønsker samt forskellige politiske partiers visioner – eksempelvis støttes det Sociale Frikort af både Alternativet, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance.

Kilder:
Alternativet.dk
Altinget.dk
Altinget.dk
Avisen.dk
DenOffentlige.dk
Tv2.dk
 
 

Rådet for Socialt Udsatte udtrykker bekymring over det stigende antal af ældre hjemløse

 
11.  September 2017 af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler

 
Den 7. september 2017 fremhævede Rådet for Socialt Udsattes Formand Jann Sjursen behovet for at forbedre vilkårene for ældre hjemløse i Danmark. Det gjorde han som en direkte opfølgning på Brugernes Bazar 2017, hvor temaet – ”Når udsatte bliver gamle” – Hvordan sikrer vi, at socialt udsatte borgere får en god alderdom? – netop kræsede om denne problemstilling.

Med udgangspunkt i hjemløsetællingen fra januar 2017 forholder Jann Sjursen sig kritisk over for at antallet af ældre hjemløse er steget markant fra 2009 til i dag. Hjemløsetællingerne de seneste otte år viser at antallet af hjemløse, som har en alder på over 50 år, er steget fra knap 1000 til over 1400 personer. Det er en stigning på mere end 40 pct.  

Jann Sjursen oplever udviklingen som værende både skandaløs og uværdig for et samfund som det danske. Skandaløs og uværdig, fordi vi som et velhavende samfund bør være bedre i stand til at hjælpe det stigende antal af ældre hjemløse med at løse andre af deres problemer, end blot at løse boligmangelproblemet.  

Med andre problemløsninger mener Rådet for Socialt Udsattes formand, at der skal laves nogle forbedret rammevilkår på hjemløseområdet, hvori de rette udbud af boligløsninger kombineret med særlige støtteforanstaltninger til ældre hjemløse kan etableres. Det betyder med lidt andre ord, at vi i samfundet bør skabe nogle bo- og støttetilbud, der passer til den enkelt ældre hjemløses omsorgs-, pleje- og støttebehov, samt økonomiske formåen.

Senere på året præsenterer Børne- og socialminister Mai Mercado en ny Hjemløsehandlingsplan. Det bliver I den forbindelse interessant, om det lykkes for ministeren og Regeringen at skabe nogle bedre rammevilkår på hjemløseområdet, end dem som eksisterer nu.

Kilde:
Udsatte.dk

Markant stigning i antallet af hjemløse på 10 år

 
6. september 2017 af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler

I begyndelsen af 2017 fandt den sjette nationale kortlægning af hjemløshed sted. Kortlægningen har fundet sted hvert andet år siden 2007. Bag undersøgelsen står VIVE – Det Nationale Forsknings- og Videnscenter for Velfærd (tidligere SFI) på foranledning af Børne- og Socialministeriet.

Kortlægningen giver som i de foregående tilfælde masser af stof til eftertanke, da hjemløsheden stiger og stiger, på trods af forskellige tiltag på området i de senere år – herunder skal særligt Hjemløsestrategien fra 2009-2013 nævnes.

Af den nye kortlægning fremgår udviklingstendenserne på hjemløseområdet anno 2017. Det fremgår eksempelvis at der siden de første kortlægninger er sket mere end en fordobling af hjemløse personer mellem 18-24 år. Det fremgår samtidigt at der er sket en forøgelse i antallet af hjemløse kvinder, således at kvinder nu udgør ca. 25 % af den samlede hjemløsegruppe. Yderligere fremgår det at andelen af hjemløse med psykiske problemer er stødt stigende.

Siden 2009, hvor Hjemløsestrategien begyndte, er der ifølge Rådet for Socialt Udsatte sket en stigning i det samlede antal af hjemløse svarende til 33 %, således at der i dag er registreret 6635 hjemløse.

Stigningen er problematisk, og de fleste hjemløse kræver individuelt målrettet ressourcer, da hjemløsesituationerne er komplekse og varierende fra person til person.

Derfor nytter det ikke noget – i tråd med Housing First-tilgangen – kun at fokusere på, at give den hjemløse en permanent bolig og dertilhørende sociale indsatser.

For tænk nu, hvis det der skal til er, at den hjemløses sociale-, psykiske-, økonomiske- og misbrugsrelaterede problemer først skal løses og behandles inden vedkommende er i stand til at opholde sig i en permanent bolig med en eller anden form for social indsats.

Derfor er der brug for nogle nye løsninger, som rækker udover Housing First-tilgangen, hvis antallet af hjemløse skal falde, modsat udviklingen i dag.

Kilder:
Hjemløse I Danmark 2017 National Kortlægning 
Udsatte.dk

Brugernes Bazar 2017

 
1.  September 2017 af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler
 
I onsdags deltog Arbejde Adler og Ensomme Gamles Værn i fællesskab på Brugernes Bazar 2017 – se billeder fra bazaren under teksten.

Bazaren blev traditionen tro afholdt af Rådet for Socialt Udsatte og dets faste samarbejdspartnere, herunder De Hjemløses Landsorganisation (SAND), Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP) og Brugerforeningen for Aktive Stofbrugere, i Kongens Have i Odense.

På dagen, der varede mellem kl. 10-16, fyldtes pladsen, på trods af et massivt regnvejr, med mange mennesker. De fremmødte havde i mange tilfælde viden om, interesse i eller holdninger til årets tema, som bar titlen; ”Når udsatte bliver gamle” – Hvordan sikrer vi, at socialt udsatte borgere får en god alderdom?

Selve bazarpladsen var indrettet sådan at en stor scene, et stort debattelt og flere mindre telte indeholdende forskellige stande, dannede den fysiske ramme om begivenheden. Det betød at de deltagende i løbet af dagen kunne opleve taler, diskussioner og musik forskellige steder på pladsen.

Deltagerne kunne blandt andet høre åbningstalen fra Børne- og socialminister Mai Mercado, samt sang og musik fra Hjemløsekoret og Rock Nalle Trio. Man havde som deltager også mulighed for at gå rundt til de forskellige stande og medvirke aktivt i uformelle diskussioner og/eller i mere formelle paneldebatter mellem politikere, forskere, hjemløse, handicappede, stofmisbrugere og mange andre af de fremmødte, hvis man ville det.

Ved vores stand i Telt 9 – hvor vi var placeret mellem Socialpædagogisk Landsforening, Center for Social Psyk. Dagtilbud og Danmarks Forsorgsmuseum – kom flere nysgerrige mennesker forbi gennem dagen og så og hørte om vores bazarprojekt – Uerstattelige Øjeblikke.

En del af dem der besøgte os forsynede sig med vores medbragte materialer, og flere af dem fik også informationer om både Arbejde Adlers og Ensomme Gamles Værns tidligere, nuværende og kommende aktiviteter og projekter.

Barzaren lykkedes samlet set med at sætte perspektiver på en god alderdom for udsatte på dagsordenen.   

Når socialt udsatte bliver gamle


31. august 2017
 
Livet som socialt udsat er hårdt, når man bliver gammel. Hvis man blive gammel. For et langt liv med sociale belastninger, misbrug, hjemløshed, fattigdom mv. belaster krop og sind voldsomt.

I år satte Brugernes Bazar i Odense d. 30. august heldigvis fokus på de udsatte gamle. I den anledning har direktør i Ensomme Gamles Værn Christine Swane og centerchef i Arbejde Adlers Hus Dorte S. Andersen skrevet en kronik om emnet. Kronikken er bragt i Kristeligt Dagblad d. 29. august og kan læses her.

Aftale om frivillighed på plads politisk


28. August 2017 af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler

I weekenden faldt en ny aftale om efterlønneres og dagpengemodtagers frivillighed på plads mellem Regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialdemokraterne.

Det lå ellers ikke umiddelbart i kortene i starten af sommeren, fordi politikerne ikke var nået til enighed og forhandlinger om det konkrete indhold af en aftale derom.

På det tidspunkt virkede det nemlig som om at en del knaster skulle forhandles på plads mellem partierne inden en endelig aftale ville kunne realiseres. Men til trods for de eventuelle uoverensstemmelser er det altså lykkedes dem at opnå en aftale.

Aftalen giver fremover de ledige og efterlønsmodtagerne en bedre mulighed for at engagere sig frivilligt i foreningsaktiviteter, uden at det modregnes i deres ydelser fra det offentlige.

Med den nye aftale kan dagpengemodtagerne arbejde frivilligt i op til 10 timer om ugen og efterlønnere i op til 15 timer om ugen, og det uden at blive modregnet i deres ydelser.

Yderligere blev der ikke ændret ved betydelige elementer af formålskravet som Regeringen ellers lagde op til tidligere på året. Det betyder at frivillige dagpengemodtagere og efterlønnere stadigvæk i et begrænset omfang kan udføre små driftsopgaver, og at det frivillige arbejde skal foregå i en forening eller organisation med et socialt sigte.

Reglerne skal evalueres to år efter deres ikrafttrædelse den 1. januar 2018.  

Kilder:
Altinget.dk
Beskæftigelsesministeriet.dk

Arbejde Adler og Ensomme Gamles Værn deltager på Brugernes Bazar 2017

 
23. August 2017 af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler

Den 30. august 2017 deltager vi – Landsforeningen Arbejde Adler, i et tæt samarbejde med Ensomme Gamles Værn – på Brugernes Bazar i Odense. Arrangementet foregår sædvanen tro i Kongens Have, der er beliggende lige over for Odense Banegård.

Begivenheden afholdes hvert år af Rådet for Socialt Udsatte og dets samarbejdspartnere, som blandt andet tæller De Hjemløses Landsorganisation (SAND), Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP) og Brugerforeningen for Aktive Stofbrugere.

Aktiviteterne på årets arrangement kommer til at vare i tidsrummet kl. 9 til kl. 16, hvor man som gæst eksempelvis kan møde Arbejde Adler og Ensomme Gamles Værn i vores fællesstand, i telt 9.

Brugernes Bazar 2017 har det overordnede tema: ”Når udsatte bliver gamle” – Hvordan sikrer vi, at socialt udsatte borgere får en god alderdom?

Netop i forhold til dette tema har Arbejde Adler og Ensomme Gamles Værn konkrete erfaringer og viden at byde ind med.

I vores stand fokuserer vi derfor på de mest udsatte ældres vilkår med emnet Uerstattelige øjeblikke.
Disse – uerstattelige øjeblikke – består af et ukendt antal relationer gennem livet, som i den afsluttende livsfase kan opsummeres, hvorpå det forhåbentligt ender ud i en meningsfuld helhed for den som levede det.

Vi ser frem til at møde og tale med de fremmødte om emnet på dagen, og vi stiller os selvfølgelig også til rådighed for dem som er interesseret i at høre mere om vores nuværende og fremadrettede aktiviteter og projekter på området. 

De Bedste Hilsner

Landsforeningen Arbejde Adlers Sekretariat     
 

En sammenslutning af fagforbund er gået til kamp for udsatte danskeres ret til anstændig sagsbehandling


22. August 2017 af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler

I Kølvandet på sommerens kritiske debat om førtidspension er en ny stærk sammenslutning af fagforbund gået til kamp for lovændringer på området.

Sammenslutningen bestående af 41 fagforbund – herunder 3F, Danske Magisterforening, Djøf og FOA – vil have skærpet reglerne. De har derfor udformet og stillet 6 konkrete forslag, hvorpå ændringer i den kommunale sagsbehandling skal bane vejen for forøget tillid til de allermest udsatte borgere i samfundet.

Forslagne er som følger: ”
  1. Er arbejdsevnen nedsat til 7 timer (og derunder), skal borgeren kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Dette skal være et retskrav.
     
  2. Ressourceforløb skal have en maximal samlet periode på fem år. Hvis kommunen inden for fem år ikke har kunnet afklare borgeren, skal borgeren have et retskrav på at kunne vælge mellem revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.
     
  3. Borgeren skal selv kunne søge om ressourceforløb og dermed kunne klage over ressourceforløb.
     
  4. Adgangen til fastholdelses-fleksjob skal lettes – herunder afskaffes kravet om 12 måneders forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.
     
  5. Ressourceforløbs-ydelsen skal være på niveau med sygedagpenge, og der skal ikke modregnes for indtægter fra arbejdsmarkedspensioner og andre ordninger, som er kompensation for mistet erhvervsevne.
     
  6. Ved ansættelse i fleksjob skal løn og arbejdsvilkår fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer. Løn og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, fastsættes efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I ikke-overenskomstdækket ansættelse fastsættes løn og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, efter de kollektive overenskomster på et sammenligneligt ansættelsesområde.
    (Foa.dk, 21/8 2017).
Forslagene møder både skepsis og hård kritik fra Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Maria Bille Høg, der advarer direkte mod indførelsen af dem. I Hendes optik, kan de genskabe det hun kalder tidligere tiders fejltagelser, hvor mange mennesker ubegrundet blev parkeret på førtidspensioner til både økonomisk og sundhedsmæssig skade.

Denne form for kritik og mistillid til den enkelte borger preller af på formanden for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen, der er medstifter af forslagene. Gregersen påpeger – i modsætning til Marie Bille Høg – at de menneskelige konsekvenser under de nuværende forudsætninger er for store og negative, og at der må være en grænse for mistilliden til den enkelte borger i samfundet. Hun mener derfor, at man er nødsaget til at forøge tilliden til, at de allermest udsatte borgere er i stand til at vurdere deres egne behov og evner. Man kan nemlig godt stole på oprigtigheden hos de allermest udsatte borgere, fordi de – ifølge Gregersen – ligesom alle andre danskere ønsker at indgå i et arbejdsfællesskab, hvis de altså kan. Yderligere fremhæver hun, at kommunerne altid bør og skal respektere de lægefaglige vurderinger af udsatte borgeres arbejdsevne i sagsbehandlingen, fordi en sådan praksis bedre kan placere borgerne i de rette ordninger, frem for at disse gentagende gange arbejdsprøves imod den lægefaglige vurdering.   

Kilder:
Avisen.dk
Foa.dk   
Information.dk

Helheden mangler


22. August 2017 af Torben Larsen, Bestyrelsesformand i Landsforeningen Arbejde Adler

 
I lørdags omtalte Kristeligt Dagblad en konference om hjemløshed, der blev afholdt på Christiansborg med Socialpædagogernes Landsforening, Blå Kors og Det Konservative Folkeparti som arrangører.
 
Temaet for konference sammenfattede Blå Kors i sætningen ”Hjemløse har brug for mere end en bolig”, og den konservative socialminister Mai Mercado fulgte op med at bekendtgøre, at der snart fremlægges en handlingsplan for bekæmpelse af hjemløshed under mottoet ”Housing first – men ikke housing only.
 
Med det sidste hentyder hun til, at den meget omfattende indsats, der har været omkring hjemløshed i de senere år netop er sket ved en ensidig satsning på at skaffe de hjemløse egen bolig før alle andre indsatser.
 
At antallet af hjemløse netop ikke er faldet gennem de senere år men tværtimod er steget markant, får nu ministeren til at sige, at der skal andet til end blot at finde boliger til de hjemløse. Faktisk er det relevant at betegne hjemløseindsatsen de senere år som en fiasko, selvom et stort anlagt forskningsprogram forsøger at påvise det modsatte.
 
Et indlæg på konferencen fra formanden for De Hjemløses Landsorganisation, SAND, Christiana Strauss, giver en god illustration af, hvorfor indsatsen ikke er lykkedes. Hun fortæller om sin kaotiske opvækst, hvor hun ikke har lært at håndtere noget som helst, og selvom hun nu har fået en bolig, kan hun ikke finde ud af at have en bolig. Derfor opholder hun sig mest på gaden eller på herberger, fordi hun hjemme hos sig selv føler sig ensom og alene.
 
Derfor er boligen ikke første skridt for at komme ud af hjemløshed, som Mai Mercado mener, boligen er en del af en samlet plan, men ofte vil det ikke være den manglende bolig, der piner den hjemløse mest.
 
Christina Strauss nævner ensomheden, dertil kommer misbrug, manglende sociale kompetencer, fiaskoer i uddannelsessystemet, uheldige erfaringer på et arbejdsmarked, hvor der ikke er plads til de lidt skæve eksistenser osv.
 
Alt dette fører for en meget stor gruppe af de hjemløse til egentlige psykiske skader og efterfølgende psykiske sygdomme. Tager man ikke fat på det samlede problemkompleks, men er forhippet på at hver enkelt først og fremmest skal have sin egen bolig, så bliver det bare en karrusel, hvor en stor del af de hjemløse er i bolig, mister den, ender på gaden, flytter på forsorgshjem – og så forfra igen. Og dette mønster er let at aflæse i statistikkerne.
 
Ordet Helhed har en særlig opmærksomhed, når man politisk taler om socialpolitik og ikke mindst for de mest udsatte borgere. Men helhed finder man ikke meget af i den praktiske indsats overfor udsatte i den indsats, kommunerne udfører. Misbrugsbehandlingen skæres ned blandt andet ved at gøre det næsten umuligt at få behandling på døgnophold, borgerne jages gennem jobcentrene med urealistiske krav til jobparathed, forsørgelsesgrundlaget presses af nedsat kontakthjælp, borgere absolut uden erhvervsevne holdes på midlertidige ydelser i stedet for førtidspension osv. osv.

Og så lige hovedet på sømmet: At boligen skal være første skridt. Nuvel, men der er ingen (eller kun meget få) boliger! At det at få egen bolig i mange tilfælde ikke er største bekymring, det kan vi såkaldte normal danskere have svært ved at forstå.
 
Socialministeren må ryste posen, når efterårets hjemløseplan skal lægges, så det ikke bliver en kopi af de senere års planer, der ikke virkede.    
 
Kilde:
Kristeligt Dagblad

De største kommuner i Danmark efterlyser bedre regler for tildeling af førtidspension


17. August 2017 af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler

I den seneste tid har TV2 Lorry og andre medier undersøgt forholdene for tildelinger af førtidspension i Københavns Kommune.

Det har resulteret i at flere sager angående førtidspension er kommet frem i lyset, hvor udsatte københavner har været genstand for langvarige og problemfyldte sagsbehandlinger. Mediesagerne har bevirket at kommunen nu har truffet hurtigere afgørelser til fordel for nogle af førtidspensionsansøgerne.  

Eksempelvis fik kræftsyge Vladimira Kristensen for nyligt tilkendt en førtidspension efter mange års kamp derom, fordi kritiske medier og andre gik ind i sagen for at hjælpe hende.

Den generelle sagsbehandling om tilkendelser af førtidspensioner har i mange tilfælde været problemfyldte og langtrukne. Dette er nemlig ikke kun tilfældet i Københavns Kommune, da andre af landets store kommuner også har oplevet store problemer med sagsbehandlingen.

Problemerne har i denne uge resulteret i at landets 6 største kommuner er gået sammen om at kræve de nødvendige lovændringer, så tildelinger af førtidspensionerne kan blive bedre og lettere for alle på landsplan.

De har derfor i et brev til Beskæftigelsesministeren bedt om at få ændret lovgivningen der ligger til grund for Førtidspensions- og fleksjobordningen, som følge af at de finder den for stram og upræcis.

Kritikken fra kommunerne af reglerne, herunder særligt fra Københavns Kommune, skal nok også ses i lyset af, at de selv har været udsat for den massive kritik i pressen, hvor kritiske foreninger som Jobcenterets Ofre har ytret deres kritiske holdninger.

I brevet til ministeren fremhæves særligt det faktum at der opstår mange problemer, fordi lovgivningen eksempelvis kræver at syge borgere skal leve op til nogle stramme kriterier og dokumentationskrav. Disse gør, at det kan være nærmest umuligt for den udsatte at bevise, at han eller hun er kronisk syg.

Derudover er kommunerne enige om, at det er problematisk at loven tolkes forskelligt fra kommune til kommune, hvilket i deres optik også er et udtryk for en utilstrækkelig og upræcis lovgivning på området. 

Konsekvensen af at ændre loven er, hvis ministeren altså vil det, at man derigennem kan tildele flere mennesker førtidspension end i dag.

Kilder:
Tv2lorry.dk
Information.dk
Facebook.dk

Alvorligt syge københavnere parkeres i ressourceforløb og på kontanthjælp frem for at få tilkendt fleksjob eller førtidspension

 
8. August 2017 af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler

Københavns Kommune møder hård kritik i sagsbehandlingen af udsatte borgere. Alvorligt syge københavnere risikerer at komme fra ressourceforløb til kontanthjælp, selvom netop lovgivningen bremser for dette.  

Kræftramte Vladimira Kristensen, kronisk smerteramte Lea Hansen og mange andre københavnere med alvorlige sygdomme har gennem tiden haft store problemer med at få tildelt en førtidspension eller fleksjob. Det er sket selvom det er almindelig sund fornuft at give dem disse ordninger på grund af deres lange og alvorlige sygdomsforløb.   

Den 17. juli fremhævede TV2 Lorry sagen om Vladimira Kristensen der er ramt af mange alvorlige sygdomme, herunder lungekræft, har efter flere års kamp for nyligt opnået mulighed for førtidspension. Det sker efter at hun i mange år har kæmpet for at få tilkendt førtidspension fra Københavns Kommune uden held. Det er sket på trods af flere eksperters anbefalinger om, at hun skulle tilkendes ordningen på grund af flere alvorlige sygdomme. Først for nyligt, da medierne fik adgang til sagen, lykkedes for hende at få tilkendt muligheden for førtidspension.  

Avisen.dk havde en anden sag fra København den 29. juli om en kvinde – Lea Hansen – hvis læge for et par år siden gjorde Københavns Kommune opmærksom på, at hun har behov for enten en førtidspension eller et særligt fleksjob stadigvæk venter på en afklaring. Kommunen har indtil videre vurderet, at hun ikke er egnet til fleksjob eller førtidspension, på trods af at lægen har beskrevet Lea Hansens arbejdsfunktion som varigt nedsat grundet sygdom.  

Sagerne ovenfor er desværre ikke enkeltstående tilfælde, og man kan ved at tale med udsatte københavnere – eksempelvis i Arbejde Adlers Hus på Nørrebro – opleve at negative historier om manglende tilkendelse af førtidspensioner, langsomlig sagsbehandlinger baseret på uigennemskuelige regler og upersonlige sagsbehandlingsmøder fylder meget i udsatte borgers liv.

Professor i socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher, oplyser ifølge TV2 Lorry at Københavns Kommune tildeler færrest førtidspensioner af samtlige kommuner i hovedstadsområdet – men derimod er dygtige til at sende borger tilbage på kontanthjælp. I sin praksis bevæger kommunen sig dermed på kanten af Ankestyrelsens bestemmelser. Ankestyrelsen har nemlig bestemt at syge borgere ikke kan sendes fra ressourceforløb til kontanthjælp, og det er det Kirsten Ketscher mistænker kommunen for at gøre.

Den radikale Beskæftigelses- og Integrationsborgmester i København Anne Mee Allerselv mener at kommunen lever op til reglerne på området, og hun mener at det er den nationale lovgivning på området som spænder ben for den almindelige sunde fornuft i sager om tildeling af førtidspension. Hun mener dermed, at det er lovgivningen og ikke den kommunale sagsbehandling der er problemet, hvilket er modsat af, hvad professor i socialret Kirsten Ketscher mener.

Allerslev og de andre politikere i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget arbejder på nuværende tidspunkt for at forbedre sagsbehandlingen. De har fundet 16 millioner kroner til at forbedre sagsbehandlingen, og de afholder næste møde om sagen i uge 33.

Kilder:
Tv2lorry.dk
B.dk
Tv2lorry.dk
Avisen.dk
Tv2lorry.dk
 


Et langt og lykkeligt liv?

 
29. juni 2017

Centerchef i Arbejde Adlers Hus, cand. psych. Dorte S. Andersen, harvde denne artikel i Kristeligt Dagblad i går. 

Artiklen sætter fokus på, hvordan en urimeligt stram økonomi blandt de mest socialt udsatte har en negativ betydning for de gode og varige relationer mellem mennesker, som et en vigtig faktor for at opnå et langt og lykkeligt liv.

Læs artiklen her her


Ny viden om udsatte ældres hverdagsliv i København

 
28. juni 2017 af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler

Pædagogisk Antropolog Jon Dag Rasmussen udførte tilbage i 2012 et forskningsprojekt i Arbejde Adlers Hus på Nørrebro.

Projektet blev til i et tæt samarbejde mellem Jon Dag Rasmussen, Arbejde Adler Hus og Fonden Ensomme Gamles Værn. Undersøgelsen havde til formål at kortlægge forskellige aspekter af hverdagslivet i huset.

Nu har Jon Dag Rasmussen udført ny forskning om udsatte mennesker.

Ensomme Gamles Værn og Aalborg Universitet har nemlig i de seneste par år finansieret Jon Dag Rasmussens ph.d.-afhandling; En upåagtet verden af bevægelse – et etnografisk studie af hverdagslivet blandt usædvanlige ældre mennesker i storbyen.

Jon Dag Rasmussen har gennem et stort feltarbejde skabt ny viden om, hvordan de mest udsatte ældre bevæger sig rundt i København. Målgruppen i undersøgelsen er de mest udsatte ældre mennesker der ofte frivilligt eller ufrivilligt vælger at leve et liv på gaden og i værestederne frem for i deres egen bolig.

Afhandlingen indeholder fine beskrivelser af de udsatte ældres levevis, og den viser hvordan de navigerer rundt i storbyen. Eksempelvis gives indsigt i, hvordan et ægtefælledødsfald kan have den betydning, at lejligheden kan være nærmest umulig at opholde sig i for nogle personer. Mange andre eksempler på de ældres adfærd gives også i undersøgelsen fra livet på de sociale væresteder til deres frygt for det offentliges repræsentanter osv.    

Forskningen kan hjælpe til at etablere alternative løsninger, når de udsatte ældre ikke passer ind i de nuværende tilbud og praksisser mm. Udsatte ældre person, der har størstedelen af deres hverdagsliv væk fra eget bopælskvarter, kan måske hjælpes til at håndtere deres nomadiske levevis. 

Den viden som undersøgelsen har bidraget med kan i bedste fald sikre nogle bedre støtteforanstaltninger for de mest udsatte ældre. 

Jon Dag Rasmussen udgiver senere på året en bog med erfaringerne fra ph.d.-afhandlingen.

Kilde:
Nyhedsmail EGV


Antallet af frivillige har været uforandret i de sidste mange år


20. juni 2017 af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler


Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde har fire ud af ti danskere et frivilligt arbejde. Dette niveau har været konstant de sidste 10 år – også selvom frivilligheden har fået en helt central plads i den offentlige debat, skrev Altinget.dk fredag den 16. juni.

De nyeste tal på området blev præsenteret af Center for Frivilligt Socialt Arbejde under Folkemødet på Bornholm i sidste uge.

Af tallene fremgår det, at de overordnede frivillighedstal ikke har rykket sig i de sidste mange år. Men det fremgår også, at en bevægelse har fundet sted mellem de forskellige grupper af frivillige.

Det belyses herunder at folkekirken og andre religiøse organisationer har haft mere end en fordobling af frivillige siden 2012, og at der er sket en forøgelse i antallet af frivillige teenagere. Det er dog som i den forgående undersøgelse stadigvæk seniorer, der er den mest aktive frivillighedsgruppe.

Senere på året udkommer rapporten, hvori stallene ovenfor og andre præsenteres udførligt.  

Kilde:
Altinget.dk


Udsatte kvinder får dårligere livsbetingelser


15. Juni 2017 af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler

Udsatte kvinder kan ende med at blive presset mod afgrunden på grund af kønsstereotyper og dårlige økonomiske vilkår.  

I sommerens udgave af bladet Kvinden&Samfundet, der udgives af Dansk Kvindesamfund, bliver emnet - Udsat og overset - belyst via en artikelrække.

I artiklerne fremhæves eksempler på at udsatte kvinder får sværere og sværere ved at opretholde et holdbart og bæredygtigt levegrundlag.

Problemet er stigende, som følge af at en række velfærdsændringer har fundet sted i den seneste tid.  

Særligt de senere års økonomiske forringelser for kvinder og mødre på offentlig forsørgelse er problematiske, fordi de oftere end mænd – historisk set – har været fastlåste i kønsstereotype roller som ansvarlige for hjemmet og børnene.

Det vil sige, at nye regler og vilkår som Kontanthjælpsloftet, 225-timers-Reglen og Integrationsydelsen mv., begrænser dem, der har mindst arbejdsmarkedstilknytning. Altså er følgen deraf at fattigdommen forøges direkte og indirekte, især blandt kvinder med mindre arbejdsmarkedstilknytning end 37-timer.

Når det er kvinder med en mindre arbejdsmarkedstilknytning der fremhæves her, så skyldes det at beskæftigelsesreglerne i mindre grad end tidligere anerkender og kompensere dem økonomisk for at trække et tungt læs i hjemmet og med børnene.

Derimod belønnes og anerkendes – og det i forøget grad – den person som er ansat i et almindeligt 37-timers lønarbejde.

Kilde:
Kvinden&Samfundet, nr. 1693, Sommeren 2017
 
 


Det boligsociale Danmark diskuterede jobs til udsatte uden deltagelse fra de mulige arbejdsgivere

 
13. juni 2017 af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent Landsforeningen Arbejde Adler

De boligsociale beskæftigelsesindsatser i udsatte boligområder kan først forbedres, når man inviterer mulige arbejdsgivere med til problemløsningen.

Center for Boligsocial Udvikling afholdt konference den 8. juni 2017 i Korskærparkens medborgerhus i Fredericia. Området har i flere år optrådt på den berømte liste over udsatte boligområder, og det er derfra at sagen om kontanthjælpsmodtageren Carina opstod for få år siden.

På selve dagen blev beskæftigelsesindsatser i udsatte boligområder både præsenteret og debatteret.

Det kom blandt andet frem at beskæftigelsesindsatserne i udsatte boligområder – der for øvrigt er sat i værk for at få udsatte mennesker tættere på arbejdsmarkedet og/eller i uddannelse – ikke har levet op til målsætningerne, på trods af flere enkeltstående eksempler på vellykkede beskæftigelsesprojekter i kommuner som Fredericia, Greve og Haderslev.

Et centralt problem, hvori mange af deltagerne var enige, var ønsket om at blive bedre til at inddrage og aktivere flere arbejdsgivere i skabelsen af jobs til udsatte.

Men hvis det forholder sig sådan, at løsningen er mere inddragelse af arbejdsgivere, så var det bemærkelsesværdigt og iøjnefaldende at arrangementet ikke havde deltagelse fra eventuelle arbejdsgivere, virksomheder og organisationer uden for de almene boligorganisationer og kommuner.

Lad det være en opfordring til at fremtidige arrangementer inviterer private virksomheder og NGO´er med til debatarrangementer om beskæftigelse for udsatte mennesker bosiddende i udsatte boligområder.
     

Reglerne for frivillighed bliver måske bedre i 2018

6. juni 2017 af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler

På Christiansborg er der bred opbakning til at forbedre frivillighedsreglerne for ledige og efterlønnere der ønsker at engagere sig i et frivilligt arbejde i 2018. Det tager dog imidlertid lang tid for dem at opnå reel enighed om en aftale, på trods af deres fælles mål om forbedret vilkår.

På nuværende tidspunkt har de folkevalgte besluttet at forlænge en forsøgsordning for frivilligt arbejde frem til årsskiftet.

Ordningen giver ledige og efterlønner mulighed for at arbejde frivilligt i op til 15 timer om ugen, uden at de fratrækkes i deres ydelser fra det offentlige.

Forlængelsen er vedtaget, fordi politikerne er enige om at reglerne for frivilligt arbejde skal forandres fra januar 2018.

Der er dog et stort problem. Problemet er, at det tager lang tid at nå til enighed, samt at vedtage ændringerne.

Det betyder, at efterlønnere og ledige – i skrivende stund – ikke har fået sikkerhed for, at de fra januar 2018 har mulighed for at engagere sig i frivilligt arbejde i mere end 4 timer om ugen.

Man er enig om ændring af timereglen, men der er et andet væsentligt punkt. Regeringen lægger nemlig op til at ændre formålskravet til det frivillige arbejde. Det betyder, at frivilligt arbejde ikke skal have et almennyttigt formål, hvilket ifølge arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne m.fl. skaber en problematisk konkurrenceforvridning på arbejdsmarkedet.

Derfor kan regeringens ønske til formålsændringer forhindre politikerne i at opnå realistiske drøftelser og enighed om bedre vilkår og regler – særligt timereglerne – for både de ledige og efterlønnernes frivillighedsvilkår.

På trods af formålsknasten er flertallet på Christiansborg dog enige om at der skal vedtages og skabes ændringer på området, da de nuværende regler i praksis skaber væsentlige problemer for ledige og efterlønnere i hverdagen. Reglerne har eksempelvis ført til, at identisk frivilligt arbejde er blevet bedømt forskelligt inden for den samme A-kasse, således at en dagpengemodtager fik mulighed for frivilligt engagement i en organisation, mens en anden fik afslag på et tilsvarende engagement.

Kilde:
Altinget.dk

Diakonien fortsat vigtig for den sociale indsats


2. juni 2017 af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler

På seminar afholdt af Århus Universitet i går viste både den historiske gennemgang og mere fremadrettet indlæg, at den diakonale indsats har en stor og måske større opgave i velfærdssamfundet.

Formålet med seminaret var at belyse potentialerne for diakonalt og socialt arbejde nu og fremadrettet med fokus på entreprenørskab.

På seminaret deltog en række organisationer fra den diakonale verden og enkelte andre med interesse for emnet. Alle deltagerne medvirkede til en god og konstruktiv debat om emnet.

Dagen forløb var således at tre oplæg, en workshop og en paneldebat gav de fremmødte mulighed for at få bedre indsigt i; den danske diakonale tradition, i muligheder og begrænsninger for entreprenørskab og i problemer med styrringsrationaler. I fokus var opkomsten af entreprenørielle projekter med diakonien som forudsætning.  

Diakonien udfordrer de nutidige styrringsredskaber, som det offentlige benytter, specielt ved at lægge mere vægt på de bløde værdier og dermed sætte det enkelte menneske i centrum.

Udsatte kontanthjælpsmodtagere har ofte en problemfyldt opvækst


2. juni2017, af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler

Markant flere kontanthjælpsmodtagere har haft en problemfyldt barndom med tilknytning til de offentlige sociale systemer sammenlignet med andre. Ifølge en ny undersøgelse har hver femte kontanthjælpsmodtager haft en anbringelsessag i opvæksten.  

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Socialrådgiverforening har for nyligt undersøgt, hvor mange kontanthjælpsmodtager der i barn- og ungdommen har været i direkte kontakt med de sociale myndigheder med henblik på støtte eller anbringelse.

Undersøgelsen giver et konkret overblik over, hvor mange af kontanthjælpsmodtagerne i aldersgruppen 18-37 år der igennem opvæksten har haft en eller flere anbringelses- og støttesager.

Konklusionerne viser at omkring 24.120 kontanthjælpsmodtagere – ud af et samlet antal på 73.760 – har haft en børne- eller ungesag i det offentlige. Når tallet samlingens med resten af befolkningen er der signifikant forskel svarende til, at kontanthjælpsmodtagere fire gange oftere end resten af befolkningen har haft tilknytning til en eller flere sociale myndigheder.

Konklusionerne viser herunder at ca. hver femte kontanthjælpsmodtager har haft en egentlig anbringelsessag.

DR Nyhederne bragte ydermere – den 26. maj 2017 – historien om 25-årige Eline Nilsen.

Elene Nilsen er både blevet anbragt flere steder gennem opvæksten og er på kontanthjælp i dag.

Hun blev i barndomshjemmet udsat for overgreb og misbrug, hvilket resulterede i anbringelse uden for hjemmet.

Den turbulente og traumatiserende opvækst har gjort hendes vej til uddannelse og job yderst besværlig, fordi hun har fået psykiske og fysiske skavanker deraf.

Siden hun på papiret blev myndiggjort har livet derfor primært været fastlåst i kontanthjælpssystemet, da Elene ikke har kunne gennemføre almindelige praktikperioder og uddannelsesforløb.

De problemer, der er opstået som følger af opvæksten, gør selv de ting der for andre kan opleves som banale hverdagsting til uoverkommelige opgaver i hendes dagligdag.

Elene føler ikke, at der er plads til hende på det ordinære arbejdsmarked eller i uddannelsessystemet, fordi hun, som hun selv udtrykker det, ikke har lært almindelige hverdagsrytmer som at stå op, spise og møde til aftaler osv.

Historien om Elene Nilsen er altså et eksempel ud af flere, hvorfor diskussionen om kontanthjælpsmodtagere med en problemfyldte en opvækst bør tages med fornyet krav til refleksion.

Udgangspunktet for diskussion bør nemlig fremadrettet være om hvorvidt tilbuddene til denne gruppe af kontanthjælpsmodtager overhovedet er tilstrækkelige i dag. For alle mennesker har – ifølge os fra Landsforeningen Arbejde Adler – ret til at få et arbejde. Det kræver dog at arbejdet kan overskrider nogle af de klassiske og ordinære rammer.

Mere konkret bør vi som samfund skabe flere særlige skånejobs, hvori udsatte mennesker får mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet, og det uden at straffe dem økonomisk og socialt, når de ikke efterlever samtlige krav til almindeligt arbejde.   

Kilder:
AE.dk
DR.dk
DR.dk

Frivilligt arbejde må ikke begrænses – med påstand om at det svækker muligheden for at komme i almindeligt arbejde


17. maj 2017 af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler

Det er indlysende at frivilligt arbejde kan forbedre en persons sociale netværk og mulighed for lønnet arbejde, hvis denne i forvejen er ledig.

Og det er mindst ligeså indlysende at mennesker, der har levet et langt liv med fysisk og psykisk slidende arbejde har et behov for at opretholde en social kontakt til omverdenen. Kontakten kan naturligvis hjælpes godt på vej gennem et frivilligt arbejde, da ikke alle efterlønnere har gode sociale forbindelser og netværk uden for det arbejdsmarked som de jo har forladt.

Derfor er det uhensigtsmæssigt at lave faste timekrav for dagpengemodtagere og efterlønnere, som har behov for sociale kontakt med andre for at undgå isolation og mindreværd. Det kan nemlig i værste fald føre til nogle mere alvorlige problemer som eksempelvis misbrug af rusmidler.

Michael Wulff fra Kirkens Korshær og Kristian Bennedsen fra Sind fremhæver, hvordan frivilligt arbejde kan forstås som et positivt aspekt for dagpengemodtager og efterlønnere i hverdagen.

Wulff fremhæver begejstret, hvordan han oplever, at frivilligt arbejde i England organiseres som en del af at man som ledig skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mens Bennedsen fremhæver, at et frivilligt engagement kan have forskellige positive effekter for ledige og efterlønnere.

Kilder:
Altinget.dk
Altinget.dk

Væk med de overflødige regler og procedure
i Greve og Horsens

 
 15. maj 2017 af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler

Et samarbejde mellem Økonomi- og Indenrigsministeriet, forskningsinstituttet KORA og et par kommuner skal fjerne overflødige bureaukratiske regler og procedure.

De to kommuner som er udpeget af Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll er henholdsvis Greve og Horsens.

I Greve kommune vil man gennem projektet Fælles Retning ændre på den unødige bureaukratiske arbejdsgange og -silotænkning, samt forbedre sin generelle håndtering af it-systemerne.

I Horsens kommune vil man forenkle og forbedre sin rehabiliteringspraksis, for at blive mere effektive til at tilkende borgerne førtidspension, fleksjob, ressourceforløb eller jobafklaring.  

Grundlaget for forsøgene skal ses i lyset af, at Regeringen har som sin erklærede målsætning at fjerne overflødige regler og procedure i det offentlige. De har derfor både taget initiativ til nogle frikommuneforsøg og en større sammenhængsreform der skal forenkle regler, procedure mv.

Såfremt ovenstående bliver en succes kan flere kommuner efterfølge Greve og Horsens, med målsætninger om at skabe bedre sagsbehandling i de danske kommuner.

Kilder:
Oim.dk
Denoffentligesektor.dk
 

Regeringen vil skabe nye regler for frivillige
dagpenge- og efterlønsmodtagere


10. maj 2017 af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent Landsforeningen Arbejde Adler


Et nyt regeringsudspil om frivillighed møder modstand og kritik fra både arbejdsgivere og lønmodtagere, mens de frivillige er mere positivt stemte.

Arbejdsgivernes organisationDA – mener at de nuværende regler er gode og tilstrækkelige. De mener derimod, at en vedtagelse af udspillet vil skabe problemer. DA er nemlig både bekymret for at ledige kan komme længere væk fra et lønnet arbejde og at der skabes en konkurrenceforvridning, hvis det nye forslag bliver til virkelighed.

Lønmodtagernes organisation LO – vurderer, ligeledes at udspillet kan skabe problemer, blandt andet fordi ledige risikere ufrivilligt at blive presset ud i et frivilligt arbejde, hvilket også de begrunder med at der opstår en længere vej til ordinær beskæftigelse for de ledige.

Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger DGI – er optimistiske, fordi de har haft flere enkeltsager, hvor frivillige ikke har kunne engagere sig grundet timereglerne i dag. DGI ser det som en fordel, at udspillet også vil gøre op med A-kassernes nuværende kontrol, hvor frivillige fremad kan slippe for at forsvare deres engagement så længe timetallet overholdes. 

Frivilligrådet mener grundlæggende at timetalsreglen burde fjernes helt. De er dog positivt stemt over for regeringsudspillet, der lægger op til at forøge dagpengemodtagernes frivillige arbejdstid med 6 timer og efterlønsmodtagernes med 11 timer, og det uden at de blive reduceret i deres økonomiske ydelse. Eneste bekymring Rådet har er om forslaget er for vidtrækkende, hvad angår konkurrencen om de frivillige hænder. For Regeringen lægger nemlig op til, at frivilligt arbejde kan forkomme i foreninger, der ikke har almennyttige formål og forpligtelser, hvilket ikke er muligt med de nuværende regler. 

Frivilligrådets holdning kan præciseres således:

Skal timetallet for frivilligt arbejde reduceres, bevares eller forøges?
 
Svaret er – forøges – da ledige kun skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i 37 timer om ugen. Derfor må den resterende fritid bruges på frivillige aktiviteter osv.

Skal frivilligt arbejde have almennyttige- eller kommercielle formål?
 
Svaret er – at frivilligt arbejde skal have et almennyttigt formål – fordi et frivilligt engagement bør være til gavn for et bredt udsnit af befolkningen, frem for fortjeneste og omsætning.
 
FAKTA OM REGERINGS FRIVILLIGUDSPIL
1) Timegrænsen hæves. Efterlønnere skal fremover kunne udføre frivilligt, ulønnet arbejde i op til 15 timer om ugen uden at blive trukket i deres ydelse. Grænsen for dagpengemodtagere skal ifølge regeringen ligge på 10 timer. Indtil nu har grænsen for begge grupper været på fire timer.
 
2) Man lemper kravet til at kunne opnå status af at være en frivillig forening. Det har betydning, fordi ledige og efterlønnere kun må udføre frivilligt, ulønnet arbejde i foreningsregi, hvis de vil undgå at blive modregnet i deres ydelse. Blandt andet lægger man op til, at droppe kravet om, at man skal have et almennyttigt formål for at få status af frivillig forening i dagpengesystemet. Det medfører blandt andet, at fitnessforeninger, som er i konkurrence med kommercielle fitnesskæder, frit kan benytte sig af ledige frivillige, så længe de holder sig inden for timegrænsen.
 
3) Man åbner op, så ledige og efterlønsmodtagere kan udføre flere opgaver som frivillig, ulønnet. Groft sagt bliver der frit slag så længe de holder sig inden for timegrænsen og udfører det frivillige arbejde i foreningsregi. Det er en lempelse i forhold til i dag, hvor nogle A-kasser slår hårdt ned på ledige, som udfører administrative opgaver i en forening.
Altinget.dk, 9/5 2017
 
Kilder:
Altinget.dk
Altinget.dk
Lo.dk
Dgi.dk

Den økonomiske ulighed mellem danskerne vokser
i 2017  


24. april 2017 af Morten K. Christensen-Hornehøj Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler


 
Med udgangspunkt i data fra Danmarks Statistik og den daværende officielle fattigdomsgrænse har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd den 18. april 2017 konkluderet, at antallet af økonomisk fattige danskere er gået fra 18650 personer i 2002 til over 44000 personer i dag.

Analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Jonas Schytz Juul fremhæver i en ny undersøgelse, at den økonomisk ulighed mellem danskere forøges i disse år, blandt andet som følge af Kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225-timersreglen.

I 2013 vedtog Helle Thorning-Schmidt-regeringen en officiel fattigdomsgrænse, som senere blev afskaffet af Lars Løkke Rasmussens Venstreregering i 2015.

Grænsen for økonomisk fattigdom lød tilbage i 2013-2015 således:
man er fattig, hvis man gennem tre år i træk har en indkomst, som er under halvdelen af medianindkomsten, ikke har formue på over 100.000 kr. og ikke er studerende (AE 2017: 6).

Efter afskaffelsen af den officielle fattigdomsgrænse har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fortsat med at følge udviklingen gennem Danmarks Statistik, hvorpå de nu har kunne konstatere, at den økonomiske ulighed fortsat forøges.

Det Nationale Forskningsinstitut for Velfærd – SFI, har derudover, i februar 2017, udgivet undersøgelsen – Fattigdom og Afsavn – hvori det fremgår at økonomisk fattige oplever, at de giver afkald på goder og aktiviteter som flertallet af danskere anser for almindelige og nødvendige.  

Kilder:
Fl.dk: EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE – analyser og forslag til opgørelsesmetoder
Altinget.dk: Regeringen afskaffer fattigdomsgrænse
Ae.dk.dk: Flere fattige og udsigt til stor stigning
Information.dk: Antallet af fattige i Danmark er fordoblet siden 2002
SFI.dk: FATTIGDOM OG AFSAVN

LO bruger kritisabel undersøgelse
til at kritisere genindførelse af frivilligordning


20. april 2017 af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler


Et flertal i folketinget vil genskabe forsøgsordningen, hvor ledige og efterlønsmodtagere kan arbejde frivilligt i op til 15 timer om ugen uden at de blive fratrukket i deres ydelser, frem for de 4 timer som eksisterer i den nuværende ordning.

Ejner K. Holst, der er næstformanden i LO, har rettet en skarp kritik af 15-timersordningen, da han finder den problematisk for de lediges muligheder for tilknytninger til et lønnet job.

Han tager udgangspunkt i den kritik som blev etableret og fremført af arbejdsmarkedsforskeren Henning Jørgensen tidligere på året, dog uden at tilføre nogen ny viden.

Det skal derfor igen fremhæves, at undersøgelsen ikke belyser et sammenhængende og nuanceret billede af, hvilke effekter det frivillige arbejde har. Den belyser kun, og i et særdeles usikkert og begrænset omfang, at der er en mulig sammenhæng mellem den lediges udførelse af frivilligt arbejde og en længere periode uden for det almindelige arbejdsmarked for selvsamme, end der er for resten af dagpengemodtagergruppen, som ikke udfører et frivilligt arbejde.


Kilde:
Altinget.dk

Et engangsbeløb fra det offentlige skal få
udsatte danskere til at mønsterbryde


20. april 2017 af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler


 
I øjeblikket behandles et opsigtsvækkende forslag i Folketinget, hvor en gruppe bestående af udsatte borgere – herunder hjemløse, psykisk syge og misbrugere – kan opnå forøget bestemmelsesret over sociale ydelser til dem selv.

Forslaget forventes vedtaget uden problemer, fordi det har massiv opbakning fra partierne i folketinget, da alle partier undtagen Enhedslisten allerede nu har givet tilsagn om opbakning dertil.
 
Aftalen, hvortil der er afsat 10 millioner satspuljekroner, giver op mod 150 udsatte danskere et skattefrit rådighedsbeløb på 50.000 kroner, ud over de offentlige ydelser som de modtager i forvejen. Beløbet kan eksempelvis bruges på boligindskud eller tandlægebehandling.  

Idéen er hentet fra et tilsvarende og succesfuldt pilotprojekt i London, hvor 11 ud af 13 forsøgspersoner angiveligt mønsterbrød.

Tanken herhjemme er, at forsøgspersonerne i et tæt samarbejde med en socialarbejder, formulerer nogle konkrete målsætninger for anvendelsen af pengene, i bestræbelserne på at opnå en ændret livssituation.

Det bliver interessant at følge udviklingen, når aftalen udmøntes i kommunerne.

Kilder:
TV2: Socialt udsatte kan få 50.000 kroner
DR: Tandlægebesøg og boligindskud

Under tryk - men ikke undertryk!


7. april 2017


Dorte Schiønning Andersen, centerchef i Arbejde Adlers Hus, havde i går denne artikel i Kristeligt Dagblad.

 

Artiklen sætter fokus på, at en misforstået tilgang til positiv tænkning kan afspore forståelsen af, hvad der skal til, for at mennesker kan komme videre efter komplekse sociale problemer. 

Politisk flertal for forbedret regler for frivillige - 
men er reglerne nødvendige?

 
Af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler

Et politisk flertal på Christiansborg har intentioner om at forbedre vilkårene for efterlønsmodtagere og dagpengemodtagere, der ønsker at arbejde frivilligt i mere end 4 timer om ugen. Men er det overhovedet rimeligt at regulere frivilligheden på den måde?

Tidligere på året stoppede en forsøgsordning, hvor efterlønsmodtagere og dagpengemodtager kunne have frivilligt arbejde i op til 15 timer om ugen. Frafaldet af ordningen i marts 2017 betyder, at de nu kun må have 4 timers frivilligt arbejde om ugen, som også var udgangspunktet før forsøgsordningen.

Et politisk flertal på Christiansborg vil nu ændre på reglerne igen, så efterlønsmodtagerne og dagpengemodtagerne kan udføre mere frivilligt arbejde end det er tilfældet nu. Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet ønsker at genindføre de 15 timers forsøgsordning hurtigst muligt, mens regeringspartiet Venstre har bebudet, at de arbejder på en mere permanent ordning.  Dermed er der et bredt politisk flertal, som ønsker at forbedre reglerne for frivilligt arbejde.

Det store spørgsmål er dog nu, hvornår de reelle ændringer finder sted, da implementeringen af en ny ordning eller genindførelsen af den gamle, antageligvis først sker efter sommer – eller helt hen i begyndelsen af 2018. 

Men er det overhovedet nødvendigt at lave den form for indgriben i efterlønsmodtagernes og dagpengemodtagernes fritidsaktiviteter, som et frivilligt arbejde kan argumenteres for at være en del af?

Begge grupper ville muligvis have bedre af at opleve, at de får deres personlige frihed igen, fordi de via deres frivillige engagement indgår i vigtige almindelige sociale sammenhænge, som de grundet reglerne ikke nødvendigvis føler at de må indgå i nu.

Altså må det sat på spidsen være rimeligt, at mennesker som ønsker at engagere sig i et frivilligt arbejde, har personlig råderet over et minimum på 131 timer om ugen, da alle mennesker maksimalt skal give det offentlige råderet over 37 almindelige arbejdstimer om ugen.

Eksemplificeret betyder det, at en arbejdssøgende dagpengemodtager selvfølgelig skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet på almindelige arbejdes- og arbejdstidskår. Vedkommende skal altså stå til rådighed for arbejdsmarkedet på lige fod med alle andre. At stå til rådighed for arbejdsmarkedet må derfor være lig med de regler som vedkommende skal leve op til er pointen her. Det betyder konkret, at han eller hun skal sende et par jobansøgninger o.l. om ugen, og, at han eller hun skal stå til rådighed inden for rammen af den almindelige arbejdstid på 37 timer ugentligt.

Eksemplet ovenfor, betyder samlet set, at dagpengemodtageren skal søge et par jobs i løbet af 37 timer hver uge – altså har den enkelte dagpengemodtager en personlig råderet over 131 timer, som godt må bruges på frivillighed, samvær med familien, sociale aktiviteter, sport og motion, søvn osv.

Kilder:    
http://www.altinget.dk/civilsamfund/...
http://www.altinget.dk/civilsamfund/...
http://www.altinget.dk/social/artikel/...

Løsningen i frivillighedsdebatten er grænseoverskridende diplomati

 
Af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler

Der har de sidste par uger været debat om frivillighedens rolle i samfundet. Den har især fyldt meget på Altinget.dk, hvor modsatrettede perspektiver har affødt en hed debat og mudderkastning. Det kunne antageligvis være en fordel for alle parter at skabe forbedret diplomati frem for skyttegravsretorik.

Debatten om frivilligheden har været meget glødende, og flere eksperter og organisationsledere har diskuteret ivrigt om emnet de seneste par uger.
Diskussionen begyndte, da arbejdsmarkedsforskeren Henning Jørgensen med rapporten Evaluering af fradrag for frivilligt ulønnet arbejde i hånden, rettede et frontalt og direkte angreb på ordningen – og de foreninger der benytter sig af frivillige i dagligdagen.

Som modsvar på Jørgensens debatindlæg reagerede flere foreningsledere – herunder særligt DGI-formand Søren Møller – og forskere, hurtigt og kritisk på Jørgensens frivillighedskritik.

Mange argumenter er sidenhen fløjet frem og tilbage gennem luften, og det har til tider virket som en dissideret mudderkastningskonkurrence mellem krigsførende modstandere.

Hvad nu hvis man løfter niveauet op til et forøget diplomati frem for skyttegravsudbygninger?

Lad tanken bag diplomatiet blive eksemplificeret herunder via en fokusering på de positive elementer ved begge positioner – frem for de negative.
Det gode aspekt ved den position – Henning Jørgensen m.fl. – som er kritiks over for frivilligordningen er, at den bruges til at skabe konkret fokus på frivillighedens rolle i samfundet, fordi den har fungeret som debatgenerator i den seneste tid.

Positionen kan også bidrage positivt til forøget selvrefleksion; det ved, at den stiller kritisk spørgsmålstegn ved foreningers og organisationers intentioner bag inddragelsen af frivillige. Altså om det er på grund af økonomiske rationaler, at de benytter sig af frivillige til opgaveløsning, som f.eks. tidligere blev løst af ansatte medarbejdere, eller, om de benytter frivillige for at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet mm.   

Det gode aspekt ved den anden position – Søren Møller m.fl. – som er kritisk over for den første position er, at den anvendes til at skabe forudsætninger for en troværdig og pålidelig debat om frivillighedens rolle i samfundet, da den fremhæver vigtigheden af videnskabelig redelighed på området; det ved, at stille kritiske spørgsmål til metoderne og konklusionerne i Evaluering af fradrag for frivilligt ulønnet arbejde.

Undersøgelsen belyser nemlig ikke – som positionen fremhæver – et sammenhængende og nuanceret billede af, hvilke effekter det frivillige arbejde har. Den belyser kun, og i et særdeles usikkert og begrænset omfang, at der er en mulig sammenhæng mellem den enkelte dagpengemodtagers udførelse af frivilligt arbejde og en længere periode uden for det almindelige arbejdsmarked for selvsamme, end der er for resten af dagpengemodtagergruppen, som ikke udfører et frivilligt arbejde.

Derpå har begge positioner bidraget positivt til debatten om frivilligt engagement, fordi de belyser væsentlige aspekter, som bør tænkes ind i den fremadrettede organiseringen af frivillighed. Det er nemlig helt centralt at et godt demokrati bygger på et fundament, hvor man gennem ligeværdig dialog, er i stand til at kunne stille nogle kritiske spørgsmål og modtage pålidelige svar.        

Kilder:
http://www.altinget.dk/civilsamfund/...
http://www.altinget.dk/civilsamfund/...
http://www.altinget.dk/civilsamfund/...

Inklusionsordninger gavner alle

 
Af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler

Hvordan skabes det gode inklusionsforløb på arbejdspladser? Det er emnet som undersøgelsen Rumlighed i Praksis, udført af SFI – Det Nationale Forskningsinstitut for Velfærd, belyser.

Undersøgelsen er bestilt af KL – Kommunernes Landsforening – og Forhandlingsfælleskabet; den baseres på 73 interviews med relevante kommunale aktører, fordelt på 9 arbejdspladser, som er særligt gode til at inkludere, i tre forskellige kommuner.

KL og Forhandlingsfælleskabet har valgt de tre kommuner der er anonyme i undersøgelsen, og de tre kommuner har hver valgt tre arbejdspladser som er kendetegnet ved at være gode til inklusion. Af rapporten fremgår det, at informanterne tæller HUM´s (formandskabet i hovedsamarbejdsudvalget) repræsentanter, HR-afdelingernes repræsentanter, fællestillids- og tillidsrepræsentanter, repræsentanter fra jobcentre og medarbejdere fra de 9 valgte arbejdspladser.

Af undersøgelsen fremgår det også, at gode inklusionsforløb beror på tre forudsætninger: For det første skal forløbet bidraget til, at den inkluderede nærmer sig det almindelig arbejdsmarked. For det andet, er det vigtigt at forløbet nyder opbakning fra ledelse og kollegaer på den arbejdsplads hvor inklusionen finder sted. Og for det tredje, er det essentielt at forløbet aflaster arbejdspladsen og den inkluderede mere end selvsamme belastes.      

De undersøgte kommuner har nogle sammenhængende og værdibaserede inklusionsindsatser. Mere konkret har politikere og direktioner i de enkelte kommuner truffet centrale beslutninger om, at alle organisationens repræsentanter skal skabe gode inklusionsforløb for den gruppe borgere, som står uden for arbejdsmarkedet og skal i retning af det almindelige arbejdsmarked.   

Kilder:
http://www.sfi.dk/publikationer/...
https://pure.sfi.dk/ws/files/7646...

Vi usynliggør hinanden på grund af frygt


Af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler

På en enkelt A4-side i årets første udgave af Korshærsbladet, har Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen nogle betragtninger, om de problemer der opstår i mødet mellem udsatte mennesker – Hjemløse, ensomme og misbrugere – og mennesker som befinder sig i den anden ende af skalaen.

Hun påpeger, at vi som mennesker fra naturens side har nogle biologiske indstillinger i primitivhjernen, der gør, at vi usynliggør hinanden på grund af frygt. Christiansen antyder kraftigt at modgiften er aktivering af andre dele af hjernen, herunder den del hvor empati kan aktiveres. At være empatisk betyder, at vi bliver i stand til at sætte os i hinandens sted og mere eller mindre forstå hinanden, frem for at afvise hinanden i de fysiske dagligdagsmøder.

Gennem empatien kan stereotyper om udsatte mennesker afmonteres, hvorpå grænserne for udsathed potentielt mindskes eller udviskes, således at mennesker møder hinanden mere ligeværdigt.  

Kilde:
https://issuu.com/korshaersbladet/...
 

Anmeldelse af -
Holder påstandene – gennemgang af det empiriske grundlag for beskæftigelsesreformerne
(Analyse & Tal 2017)

 

Af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler

Rådet for Socialt Udsatte har bedt analysebureauet Analyse og Tal om at undersøge og kortlægge den eksisterende viden angående en række politiske påstande, som ligger til grund for mange af nyere tids socialpolitiske reformer rettet mod udsatte mennesker. På Rådet for Socialt Udsattes hjemmeside beskrives konklusionen af rapporten på følgende måde:  

Rapporten tegner et billede af, at der er mange nuancer, som går tabt i den førte politik (udsatte.dk, 2017)


Undersøgelsen viser at skiftende regeringer over de sidste fem år har lavet markante reformer på socialområdet, der på forskellige måder har haft stor betydning. Resultaterne af analyserne viser, i tråd med citatet ovenfor, at flere påstande om udsattes levevilkår er mere eller mindre unuancerede og mangelfulde.

Undersøgelsen er ført med forskellige metodiske greb – herunder inddragelse af tidligere undersøgelser på området og egne undersøgelser – hvor en række konkrete påstandene fra politikere på Christiansborg, er blevet belyst og problematiseret. De gennemgås herunder fra påstand 1-10:

  1. Flere og flere vælger arbejdet fra til fordel for kontanthjælp – Rapporten er kritisk over for denne påstand, fordi det er en forsimpling af virkeligheden, der er hentet i en forklaring baseret på økonomiske incitamenter. I undersøgelsen fremgår det blandt andet at færre danskere er på overførselsindkomster end i 1990erne.
     
  2.  Det kunne ikke betale sig at arbejde før det nye kontanthjælpsloft – Analysen fremhæver, at det godt kunne betale sig at arbejde før loftet. Det handler om øjnene der ser, hvorvidt det kunne betale sig. Samlet set, kan man ikke med sikkerhed påvise, at det ikke kunne betale sig at arbejde før loftet er pointen her. Tværtimod viser flere undersøgelser det modsatte.
     
  3. Økonomiske incitamenter får folk i arbejde eller uddannelse – Af rapporten fremgår det, at der er en tendens til at flertallet i kontanthjælpsgruppen, som ikke i udgangspunktet er job- og uddannelsesparate af komplekse årsager, risikere at komme længere væk fra arbejdsmarkedet end de er i forvejen; hvorimod der er en mere positiv effekt for en lille del af kontanthjælpsgruppe som i forvejen er jobparate og tæt på arbejdsmarkedet.
     
  4. Der er jobs nok til alle - også jobs, som matcher kontanthjælpsmodtageres kvalifikationer – Også her forholder undersøgelsen sig kritisk, fordi manglende jobkvalifikationer, kurser og uddannelser mm., gør, at mange kontanthjælpsmodtagere opfattes som diskvalificerede til de ledige jobs.
     
  5. Reformerne rammer ikke socialt udsatte – undersøgelsen fremhæver at to tredjedele af kontanthjælpsmodtagerne ikke er arbejdsmarkedsparate og at kommunerne i virkeligheden visiterer borgere meget forskelligt. Nogle borgere som ikke er arbejdsmarkedsparate rammes direkte af reformerne – herunder bl.a. fordi kontanthjælpsloftet o.l. ikke skelner mellem borger der er aktivitetsparate og dem som er arbejdsmarkedsparate.  Dermed køber rapporten ikke præmissen om, at socialt udsatte undgår at blive ramt af reformerne.
     
  6. Alle kan opnå væsentlig øget arbejdsevne – Det konkluderes i undersøgelsen, at en stor andel af de aktivitetsparate aldrig kommer i almindeligt arbejde grundet sygdom og dårligt helbred; og at flere af dem måske ville forøge livskvaliteten ved den afklaring som en førtidspensionsordning ville kunne give dem. Derpå mødes påstanden om forøget arbejdsevne med en modpåstand om, at ikke alle kan forbedre sine arbejdsevner i en sådan grad at de vurderes som arbejdsparat.
     
  7. Overførselsindkomster i Danmark sikrer et værdigt leveniveau uden fattigdom – Undersøgelsen argumenterer eksemplificeret for, at man uanset metodevalg kommer frem til, at ikke alle mennesker på kontanthjælp i Danmark sikres et værdigt leveniveau, som følge af økonomisk ulighed og følgeeffekter deraf.
     
  8. Kontanthjælp er ikke en langvarig eller permanent kilde til forsørgelse – Det er tydeligt, at undersøgelsen anerkende, at kontanthjælp er tænkt som en midlertidig forsørgelsesordning. Virkeligheden tegner dog et helt andet billede, hvor en større andel af menneskerne på kontanthjælp er på selvsamme ydelse i over en lang tidsperiode.
     
  9. Unge på uddannelseshjælp er ligestillet med unge på SU -  Det fremgår af undersøgelsen, at de unge på uddannelseshjælp ikke er økonomisk og retsligt ligestillet med dem som modtager SU, fordi der ligger andre krav og regler som indskrænker deres rettigheder.
     
  10. Der er billige boliger til rådighed – Den sidste påstand, der søges afmonteret i undersøgelsen er påstanden om, at billige boliger ikke kan opdrives. Det sker med udgangspunkt i boliger med en husleje på under 3000-4000 kr., som i antal er faldet drastisk med tiden.   
     
Som vist ovenfor forholder undersøgelsen sig kritisk til postulaterne vedrørende de udsatte menneskers livssituationer, der ofte anvendes som tungtvejende argumentation af politikere, i deres udformninger og implementering af politiske reformer. Den giver et konkret billede af, at politikerne bør droppe de unuancerede gætterier og påstande, når de skal ændre virkeligheden - herunder økonomirammerne – for udsatte mennesker i samfundet generelt.      

Kilder:
http://www.udsatte.dk/dyn/resources/...
http://www.udsatte.dk/aktuelt/nyhed...

Frivilligt arbejde gavner dagpengemodtagerne

 
Af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler

Dagpengemodtagere skal have mulighed for at hjælpe udsatte mennesker gennem et frivilligt engagement. Det mener vi i Landsforeningen Arbejde Adler. Problemet er dog imidlertid, at et komplekst system af bureaukratiske regler, så som antal timer man må være frivillig med mere, skaber forvirring for dem, når de ønsker at involvere sig i frivilligt arbejde.

Forvirringen bliver ikke mindre af at en professor og arbejdsmarkedsforsker, Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, for nyligt er gået til angreb på frivillige arbejdsindsatser udført af dagpengemodtagere. Kritikken bygger han på en konkret undersøgelse, der er udarbejdet af konsulentfirmaet Deloitte på vegne af Beskæftigelsesministeriet. Undersøgelsen handler om frivilligt arbejdes påvirkning på dagpengemodtageres indtrædelse på det almindelige jobmarked.

Jørgensen mener at rapporten viser, at frivilligt arbejde udført af dagpengemodtagere, overvejende er en dårlig konstruktion, som primært er til gavn for de steder hvor det frivillige arbejde udføres. Kritikken retter han med udgangspunkt i rapportens fremhævelse af sammenhængen mellem dagpengemodtagerens engagement i frivilligt arbejde, og den længere periode som selvsamme gruppe står ude for det almindelige arbejdsmarked, sammenlignet med resten af dagpengemodtagergruppen.   

Når man læser i selve rapporten, som Jørgensen tager sit kritiske udgangspunkt i, bliver det tydeligt at konklusionerne ikke bygger på repræsentativt analysegrundlag af virkeligheden. Den gætter – laver deskriptive indikative hypoteser over resultaterne – på omfanget af frivilligt arbejdes effekt for dagpengemodtageres indtræden på det almindelige arbejdsmarked. Gætteriet sker, frem for at anvende en mere nuanceret analysetilgange, hvor omfanget af den påvirkning som et frivilligt engagement har for dagpengemodtagerens overordnede jobsituation undersøges. Mere konkret handler kritikken af undersøgelsen om, at den ikke belyser hvorvidt dagpengemodtageren, som påtager sig et frivilligt arbejde, har mulighed for at få og blive i et alment job efter dagpengeperiodens ophør.

Kilder og dabetindlæg: 
http://star.dk/da/Om-STAR/...
http://www.altinget.dk/civils...
http://www.altinget.dk/civils...
http://www.altinget.dk/civils...
http://www.altinget.dk/civils...
http://www.altinget.dk/civils...

Efter New Public Management

 
Af Torben Larsen, formand for Landsforeningen Arbejde Adler

Her i starten af 2017 har Århus Universitet, Rambøll og Metropol afholdt to konferencer men den forjættende titel ”Efter New Public Management”. Formålet er at gøre op med den ledelsesfilosofi, der har præget det offentlige i de seneste årtier og gøre klar til en ny ledelsesfilosofi, der bygger på tillid til professionernes dømmekraft og professionalisme.

Så langt kom det ikke på konferencerne – og jeg er bange for, at Djøf´erne ikke så let giver slip på den mistillidsstyring, kontrol og registrering, der ikke giver mening derude, hvor tingene sker. Og dog er der en åbning i hensigten med anvendelsen af de data, der indsamles – og som der bliver flere og flere af. De skal nemlig nu anvendes på et konkret og praksisnært niveau fremfor på et generelt ledelsesniveau. Så er spørgsmålet blot, hvilke data der skal anvendes. Ordet progression spøger, altså data der viser resultater og fremgang, og det smager jo også lidt af ordet vækst, der nærmest har dogmestatus.

Man må håbe, at den reformulering, der ser ud til at være på vej, går i retning af tage udgangspunkt i dialogen med og i respekt for de mennesker, det hele drejer sig om. Det kan kun ske, hvis data relaterer sig til mennesker, og mennesker er forskellige og har hver deres egen kvalitet.
 

Fordomme om udsatte mennesker –
at være dømt udenfor fællesskabet

 

Af Morten K. Christensen-Hornehøj, Organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler

Det er min påstand at fordomme fylder meget i menneskers liv. Ofte har vi holdninger til, hvordan andre personer er på baggrund af unuancerede forestillinger om dem, frem for fakta.

Det store problem opstår, når mennesker føler sig berettiget til at indplacere hinanden i fastlåsende kasser og kategorier, hvor de ikke hører hjemme. Det skaber usikkerhed og afstand mellem mennesker, frem for accept og tillid.

Når det er sagt mener jeg, at alle mennesker er forskellige fra hinanden på nogle områder og ens på nogle andre; og at samfundet har nogle normer som altid er foranderlige og i bevægelse. Tanken er her at skabe positive holdninger, om de mennesker, som mange føler usikkerhed omkring og afstandtagen til; nemlig dem som på forskellig vis har fået påklistret sig betegnelsen udsatte, afvigere eller noget helt tredje. 

Lad mig eksemplificeret mine tanker, via mødet med en af de udsatte mennesker – en hjemløs avissælger i København:

Da jeg en dag går ned af Strøget i København – og for en gang skyld hæver hovedet væk fra den fysisk fraværende og lukkede verden, som min Smart Phone udefra set, kan påstås at skabe – og jeg derpå pludselig ser mine umiddelbare fysiske omgivelser, bliver jeg opmærksom på, at jeg er omgivet af en verden fyldt med levende mennesker.

Hvem af dem er det jeg i min umiddelbare nærhed først får øje på?

Vedkommende jeg først bemærker er personen, der skiller sig markant ud fra det visuelle flertal. Det er personen som givet vis har fravalgt flertallets fysiske og visuelle udtryk.

Men hvorfor er det lige netop den person som er markant anderledes der fanger min opmærksomhed?

Svaret ligger lige for; det er simpelthen, fordi jeg gennem min opvækst har haft direkte bekendtskab med afvigelser, da jeg kommer fra et hjem med afvigelse (overspisningsmisbrug/fedme), og fordi jeg selv bærer rundt på en afvigelse (et synshandicap), synligt for de fleste i min omverdenen, at jeg føler mig i stand til empatisk at forstå mennesker som bærer rundt på normafvigelser.

Den person jeg spotter på Strøget er en hjemløs. Vedkommende fremstår umiddelbart som en person, der står på mål for sin afvigelse; det ved at påtage sig symboler for hjemløshed gennem rollen som sælger af den landsdækkende hjemløseavis Hus Forbi. Min fordom er, at det nok er sjældent forekommende, at avissælgeren rent faktisk anerkendes af omgivelserne for at påtage sig et oplysningsarbejde om hjemløshed. Det er min umiddelbare indskydelse, at nogle af de mennesker som passerer sælgeren har en holdning til, at vedkommende bare skal tage sig sammen og få et ”rigtigt” og almindeligt arbejde, fordi de ikke anerkender, at vedkommende rent faktisk gøre noget aktivt frem for at tigge. Den hjemløse person har antageligvis også negative forventninger – fordomme – til andres færden og gøren, hvilket gør problemet og løsningen deraf til et gensidigt projekt.

Hvad nu hvis vi vender den negative fastlåsning af hinanden, der er baseret på fordomme, om til en positiv interesseskabelse for hinanden. En god start, ville det naturligvis være, at vi gensidigt øver os på at forbedre vores udøvelse af empati. Det betyder mere håndgribeligt, at vi alle sammen fremhæver det positive ved hinanden, frem for at se ned på de såkaldte skavanker, som vi alle sammen kan påstås at bære rundt på i forskellige sammenhænge. VI kunne altså i stedet for at fokusere på de negativt oplevede elementer ved hinanden, fremhæve de positive fællesnævnere som vi har.

Det er mit overordnede postulat, at billedet kan vendes på hovedet, således at de mennesker som passerer den hjemløse avissælger tænker, at vedkommende gør noget positivt for at bidrage til fællesskabets oplysning, og sin egen selvrespekt og selvforsørgelse, samtidig med, at den hjemløse tænker positivt om de forbipasserende venlige mennesker som muligvis køber avisen. Med sådan en tilgang har gensidig tillid og accept af vores forskelligheder en bedre mulighed for at blive forankret i os alle; boligindehaveren som den hjemløs, den bemidlede som den mindre bemidlede og den satte som den udsatte m.fl.

Ny organisationskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler


Den 1. januar 2017 er Morten K. Christensen-Hornehøj, tiltrådt som organisationskonsulent i Landsforeningen.

Morten overtager, i et tæt samarbejde med bestyrelsesformand Torben Larsen, opgaver fra tidligere organisationskonsulent Dorte Schiønning Andersen, der den 1. januar 2017 er tiltrådt i en ny stilling som centerchef i Arbejde Adlers Hus.

Når der er langt til de nære


Arbejde Adlers Hus driver værestedet Oasen, et åbent værested som blandt andet søges af mange ensomme mænd og kvinder. Læs souschef Dorte S. Andersens artikel ”Ensomhed. Når der er langt til de nære”, som beskriver, hvordan ensomhed og sygdom kan betyde, at kontakten til et værested kan udgøre hele ens netværk. Artiklen blev bragt i Kristeligt Dagblad mandag d. 8. august 2016.08.10

Du kan læse artiklen her.

Sport og ferie – også for socialt udsatte


01-08-2016 Dorte S. Andersen, Landsforeningen Arbejde Adlers sekretariat

Mens eliten er på vej til OL i Rio drager hundredvis af danske værestedsbrugere og forsorgshjemsbeboere i disse dage til Ferie Camp 2016 og Udsattelegene ved Fredericia.

Ferie Camp og Udsattelegene arrangeres hvert år af Landsforeningen af VæreSteder og idrætsorganisationen Dansk Værestedsidræt.

Ferie Camp byder værestedsbrugere, socialt udsatte og deres børn på en uges betalt ferie i en stor, dejlig teltlejr med masser af aktiviteter og underholdning ugen igennem. Parallelt med Ferie Camp afholdes Udsattelegene, som er et årligt tilbagevendende idrætsstævne for socialt udsatte voksne.

Arbejde Adlers to forsorgshjem, Roskildehjemmet og Dalhoffsminde, deltager naturligvis også. Fra Dalhoffsminde deltager fem beboere i Ferie Camp og fra Roskildehjemmet deltager fem beboere og to medarbejdere i Udsattelegene.

Medarbejder på Roskildehjemmet, Mia Kofoed, glæder sig til at tage på Udsattelegene sammen med beboerne: ”For det første er det jo et tiltrængt afbræk i beboernes stressede liv som socialt udsatte. For det andet er der det sportslige og sundhedsmæssige udbytte. Der er jo alle mulige sportsgrene med på Udsattelegene, så alle kan finde noget, de synes om. Og så giver legene også beboerne et indblik i de mange gode muligheder der findes i sportens verden ude på værestederne og i idrætsforeningerne.”  

Ken og Kristine, som begge bor på Roskildehjemmet, ser frem til dagene på Udsattelegene. At vide man skal med til legene er i sig selv noget godt at se frem til, fortæller de, og så glæder de sig begge til at holde ferie og dyrke sport sammen med alle de andre.

Læs mere om Ferie Camp 2016 og Udsattelegene her.

Godrum udtræder af Arbejde Adlers fællesskabet


11-05-2016 Torben Larsen, Landsforeningen Arbejde Adler

Den selvejende institution GodrumGruppen har besluttet at melde sig ud af det fællesskab, som Landsforeningen Arbejde Adler udgør af forsorgshjem og andre sociale institutioner. Udmeldelsen begrundes i ønsket om at stå helt frit i forhold til Landsforeningen, blandt andet overfor det sociale tilsyn, som betragter institutionerne tilknyttet Arbejde Adler som en gruppe med fælles tilknytning. GodrumGruppen markerer adskillelsen ved blandt andet at formulere et værdigrundlag, hvor prioriteringen af elementerne er noget anderledes end i Landsforeningen, for eksempel ved at nedtone de kristne grundholdninger.

Som konsekvens af udtrædelsen har Landsforeningen opsagt lejekontrakterne vedrørende Godrum, således at GodrumGruppen flytter ved udløbet af kontrakterne i 2020.

Forsorgshjemmet Godrum øger beboernes arbejdsdusør


01-02-2016 Dorte S. Andersen, Landsforeningen Arbejde Adlers sekretariat

På Arbejde Adlers forsorgshjem tilbydes beboerne arbejde på værksteder, på udearealer, i køkken og rengøring osv. På forsorgshjemmet Godrum er især brændeproduktion, arbejdet i cykel- og træværksteder eksempler på populære former for beskæftigelse.

At kunne deltage i arbejdsopgaver under opholdet på et forsorgshjem har en stor positiv betydning for langt de fleste beboere.

Arbejdet skaber en god døgnrytme, styrker selvtilliden og selvværdet og det understøtter dannelsen af gode sociale relationer. Både mellem ansatte og beboere og beboerne imellem. At indgår i arbejdet kan desuden medvirke til, at beboerne bliver mere arbejdsmarkedsparate.

Arbejdet aflønnes med en arbejdsdusør for hver fremmødte time og af dette beløb betales der skat. Det resterende beløb modregnes ikke i beboerens kontanthjælp, pension eller lignende.

Lovgivningen giver ret til at udbetale op til 25.50 kr. pr. time, uden at der trækkes i andre ydelser. For mennesker der i lang tid har levet på nogle af samfundets laveste indkomster, har arbejdsdusøren derfor en væsentlig betydning. Derfor har Forsorgshjemmet Godrum pr. 1. januar 2016 besluttet at hæve arbejdsdusøren fra 13,75 kr. til 25.00 kr. pr. time. Godrum har i den forbindelse øget arbejdsdusøren.

Beslutningen er blevet rigtigt godt modtaget i beboerkredsen – 37 gange 25 kr. pr. uge (før skat) , er noget, der virkelig kan mærkes, når det lægges oveni en kontanthjælp. Det har især været vigtigt for den selvejende institution Godrum at øge arbejdsdusøren helt op til den maksimale grænse for aflønning - uden at beboerne modregnes i andre ydelser.

På Godrum er man ikke i tvivl om, at den øgede aflønning både vil fremme arbejdsglæden blandt beboerne  og også øge interessen for at indgå i institutionens aktiveringstilbud som en integreret del af den samlede rehabiliterende indsats
Kontakt os
Kontakt os på telefon 26 25 18 55

 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Landsforeningen Arbejde Adler | Thorsgade 61 | 2200 København N