Landsforeningen
Arbejde Adler

Kontakt til 
Arbejde Adlers Hus 
i København 
35 31 12 22

Arbejde Adlers historie

Landsforeningen Arbejde Adler blev grundlagt i 1911. Men inden vi når så langt er det relevant at se på, hvilke socialpolitiske beslutninger der har været i tiden op til – og ikke mindst undervejs – for at forstå hvad Landsforeningen er for en størrelse, og hvordan Arbejde Adler har udviklet sig igennem tiden.
Danmark får sin første socialreform
I tiden op til 1911 så vi i 1891 det første skridt mod en social udvikling – folkestyret fik sin første socialreform. Socialreformen brød med tidens liberalistiske dogmer, og samfundet erkendte nu gennem lovgivningen sin pligt over for den enkelte borger. Reformen beskæftigede sig især med den generelle fattiglovgivning og udskilte gamle og syge som ’værdigt trængende’. Med reformen i 1891 kan det siges, at der blev taget hul på problemerne, ved at der blev en særlig form for fattigstøtte. Med en voksende politisk og social bevidsthed indførtes der i 1907 loven om statsunderstøttede arbejdsløsheds-kasser. Allerede det første år blev 34 kasser med mere end 70.000 medlemmer anerkendt, og tallet voksede konstant de følgende 12 år til i 1920 at omfatte 65 kasser med over 300.000 medlemmer.
Bestemmelserne for udbetaling af hjælp var ikke uden restriktioner, eksempelvis måtte det enkelte medlem klare sig selv i de første seks dage af hver arbejdsløshedsperiode, og den udbetalte hjælp måtte ikke overstige 2/3 af lønnen i faget. I sidste ende var der fattighjælpen at falde tilbage på – det vi i dag ville kalde kontanthjælp – men på daværende tidspunkt betød det at modtage fattighjælp et tab af demokratiske rettigheder og var forbundet med en ydmygelse. Det var derfor kun folk i yderste nød, der benyttede denne mulighed. Manden risikerede ved arbejdsløshed et stempel, der hed ”forsømmelig forsørger” og dertil en tur på ’Ladegården’ eller ’Sundholm’, som var Københavns kommunes tvangsarbejdsanstalt.
”Enhver som vil det, kan få arbejde!”
Den øgede industrialisering betød, at der var konstant brug for en forøgelse i antallet af arbejdspladser, og vandringen fra land til by betød en risiko for at stå i samme situation som mænd og sønner fra de fattigste familier i byerne. Arbejdsløse blev til ’forsømmelige forsørgere’, ’alkoholister’ og ’arbejdsmodvillige personer’, som nu blev til omstrejfere, erhvervs- og subsistensløse. Samfundets syn på disse mennesker var hverken mild eller forstående: ”Enhver som vil det, kan få arbejde!”

Et modsvar til dette syn blev Landsforeningen Arbejde Adler. Her var et af grundprincipperne netop, at enhver har ret til arbejde. Stifter af Landsforeningen, Nicolai Christian Dalhoff, havde en baggrund som præst på Diakonissestiftelsen i København og en særlig interesse for de sindslidende i samfundet. Igennem sit virke som præst kom Dalhoff i kontakt med andre folk, som ønskede at gøre en forskel for de mest foragtede grupper i samfundet – vagabonder, alkoholister og hjemløse.
I 1881 mødte Dalhoff en stor inspirator, Friedrich von Bodelschwingh fra Tyskland, som allerede i 1870’erne var kendt for sin dynamiske udvikling af diakonissehuset ’Bethel’. I 1882 oprettede Bodelschwingh arbejdskolonien ’Wilhelsdorf in der Senne’, som et arbejdstilbud og et fristed for hjemløse og arbejdsløse mænd. I 1894 ville man i Danmark afprøve Bodelschwinghs idé om ”arbejde i stedet for almisse”, og den 20. januar 1894 var Dalhoff med til at åbne ’Kjøbenhavns Arbejdshjem’ på loftet af Sct. Peders Gæstehjem.
Stiftelsen af Landsforeningen Arbejde Adler
Iværksættelsen af Landsforeningen Arbejde Adler gik i gang i 1910, hvor ”Fredericiaudvalget” blev nedsat.
Af ”Fredericiaudvalgets” forslag, fremgik det at en landsforening blandt andet skulle oprette lokalforeninger og grundlægge centrale arbejdskolonier, hvor arbejdsløse og vandrende mænd, som ikke gennem anden arbejdsanvisning kunne finde blivende beskæftigelse.

4. januar 1911 sendte Fredericiaudvalget og 124 kendte og socialt interesserede kvinder og mænd fra hele landet et opråb ud omkring arbejdsløshed:
Dens [Landforeningen Arbejde Adler] Formaal er Fremme af Hjælp til Arbejdsløse, ikke ved en i Længden demoraliserende Almisse men ved Arbejde […]
Landsforeningen blev stiftet den 3. februar 1911 ved et offentligt møde i Grundtvigs Hus i København.
Landsforeningens første år
Allerede første år kunne der noteres 10.000 medlemmer, og man erhvervede jord til den første arbejdskoloni, Godrum. Året efter bevilligede staten 5.000 kr. til opbygningen af Godrum, og Arbejde Adlers medlemstal steg til 20.000 med et kontingent på 2 kr. pr. år. Landsforeningen var på dette tidspunkt bygget op således, at lokalforeninger rundt omkring i landet ved medlemskab betalte det førnævnte kontingent, og Landsforeningen var derudover finansieret gennem private donationer samt af bevillinger fra staten.
I løbet af Arbejde Adlers første leveår oprettedes mange arbejdsherberger, og i 1915 var der over 50 arbejdsherberger rundt omkring i landet.
Værdighed, Selvrespekt og Næstekærlighed
I 1922 trådte Dalhoff tilbage som formand og seks ud af tolv pladser i hovedstyrelsen blev tilbudt ”Kirkelig forening for den indre mission i Danmark”. Som en nu folkekirkelig forankret social forening, arbejdede Arbejde Adler under mottoet: Værdighed, Selvrespekt og Næstekærlighed.
1933: Danmark får en ny socialreform
På det socialpolitiske plan gik 20’erne med at ”lappe” på socialreformen fra 1891. De vekslende kriser medførte midlertidige ordninger, og efterhånden blev hjælpeområdet helt uoverskueligt for såvel borgere som administrationen. I 1933 fik Danmark en ny socialreform. Socialreformen bestod af fire hovedafsnit, blandt andet Lov om offentlige forsorg og Arbejdsløshedsforsikringsloven – alle med ydelser efter retsprincippet. Som en undtagelse blev nævnt fattighjælpen, som fortsat havde ydmygende konsekvenser for modtagerne – arbejdsuvillige, forsømmelige forsørgere, alkoholikere og vagabonder – de ’selvforskyldte trængende’.

Med socialreformen fik kommunerne pligt til at råde over et vist antal pladser på ”anstalter”, og ydermere skulle kommunen nu godkende arbejdskolonier, altså føre et vist tilsyn. 
I 1936 begyndte ”Tilsynsrådet med herberger og kolonier” sit arbejde, hvorfor der indførtes ny husorden for arbejdskolonier og hjem, samt særlige instrukser for Arbejde Adlers herbergsgæster, eksempelvis indførtes et løn-regulativ for disse.
Et samarbejde med staten
I 1958 stillede Landsforeningen pladser på de respektive hjem til rådighed for de personer, som amter og kommuner havde forsørgelsespligt overfor. Desuden begærede Landsforeningen Socialministeriet om at anerkende foreningens arbejdskolonier i henhold til Forsorgslovens § 41, og deraf opnå fast statstilskud. Anerkendelsen heraf skete i 1960, hvilket skulle vise sig at være starten på ”de blomstrende tresser” med en relativt god økonomi for Landsforeningen. Hovedkasserer og næstformand i hovedstyrelsen, Folmer Tange Jensen, udtaler i denne forbindelse:
Nok er der altid en risiko ved at indgå i samarbejde med staten, men her er vi ikke kommet i noget system: Vore hjem beholder deres frivillige status. Der finder ingen tvangsindlæggelser sted, og mændene kan fortsat komme og gå som de vil.
1976: Bistandsloven vedtages

I 1970 lukkede de sidste små herberger, som var tilsluttet Landsforeningen. Herberget i København lukkede for at blive ombygget til plejehjem, og herberget i Hobro lukkede grundet manglende besøg. Tilbage var arbejdskolonierne Roskildehjemmet, Godrum og Dalhoffsminde. Fremtidigt skulle hjemmene sortere under amterne, og i 1974 erklærede amterne sig rede til at samarbejde med Arbejde Adler, så snart Bistandsloven blev vedtaget. Bistandsloven blev vedtaget i 1976 og medførte blandt andet at det nødvendige personale til at løse de opgaver, som stod beskrevet i Bistandslovens §§ 105-111, skulle bevilges af amternes sociale udvalg. Det var dog ikke alle udvalgsmedlem, som mente, at der behøvedes ret meget personale til at tage sig af gruppen ’hjemløse mænd’, da disse blot skulle ”opbevares”. Dette på trods af intentionerne bag Bistandsloven, som blandt andet betød et fokus på den udsatte borgers genplacering i samfundet med den tilhørende fornødne rådgivning, vejledning og såvel social som psykologisk og medicinsk bistand. Det var også ved vedtagelsen af Bistandsloven, at vi så de første skridt i en socialpolitik, som pegede på at efterforsorg og ’overgangsperioder’ var af afgørende betydning i arbejdet med socialt udsatte.

Arbejde Adler i dag
Med alle de socialpolitiske tiltag og reformer der har været gennem Landsforeningen Arbejde Adlers levetid, har foreningen anno 1981 gennemgået en omstrukturering af selve opbygningen og organisationen. Fra at være en landsforening med et repræsentantskab og en hovedstyrelse, der gennem sit forretningsudvalg varetog alle løbende forretninger vedrørende de tre hjem Godrum, Dalhoffsminde og Roskildehjemmet, er disse nu blevet selvejende institutioner med hver sin bestyrelse og med overenskomst med de amtskommuner hvori de er beliggende. I 2007 blev amtskommuner afløst af regioner. Nu samarbejder Arbejde Adler med kommuner og regioner og en lang række organisationer på hjemløseområdet.
Arbejdet i København er centreret omkring Arbejde Adlers Hus, hvor der arbejdes med flere forskellige målgrupper af udsatte borgere.
At have et arbejde er stadig en af de ting, der giver livet værdi, ikke bare lønmæssigt, men også personligt og menneskeligt. At kunne bruge sine hænder, sine evner og fantasi, at møde en udfordring, at få et ansvar pålagt eller en opgave betroet, at kunne ”tjene sine egne penge” er alt sammen noget, der er med til at gøre tilværelsen meningsfyldt.
For videre indføring i Arbejde Adlers historie kan du med fordel læse Jubilæumsskriftet.
Kontakt os

Kontakt os på telefon 40 41 44 43


 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Landsforeningen Arbejde Adler | Thorsgade 61 | 2200 København N