LANDSFORENINGEN
          Arbejde Adler

Det sociale frikort - vejen til det arbejdende fællesskab kræver et skub ud i virkeligheden

Dato: 31. juli 2020
Af Sofie Lindvall, studentermedhjælper i Landsforeningen Arbejde Adler

Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester: Flere arbejdsgivere skal tage et socialt ansvar for udsatte, som vil bevæge sig mod et mere selvstændigt liv. Men alt for få virksomheder kender til det sociale frikort.

 
Det sociale frikort kom til for halvandet år siden, og formålet var at give socialt udsatte ledige en ny chance på arbejdsmarkedet. Frikortet giver hjemløse eller mennesker med misbrugsproblemer muligheden for at tjene op til 20.000 kroner om året skattefrit for at tage et småjob. Uden at blive modregnet i kontanthjælpen eller andre offentlige ydelser.
Alligevel har kun 34 procent af de ledige i København, der har et socialt frikort, brugt det. Og selvom det er over landsgennemsnittet, er det ifølge borgmesteren ikke nok. Hun tror, at det handler om, at der er for få småjobs.
 
En adgangsbillet til virkelighedens arbejdsmarked
Mange af de nuværende småjobs under det sociale frikort er etableret i socialøkonomiske virksomheder, som selv arbejder med udsatte, eksempelvis Hus Forbi, Kofoeds Skole og Mændenes Hjem. Ifølge borgmesteren er dette ikke nok – hun mener, at det sociale frikort også skal i spil uden for denne kreds. At det skal ud i virkeligheden, hvor det kan være en adgangsbillet til virkelighedens arbejdsmarked.
 
Et socialt ansvar
Borgmesteren udtaler, at vi skal have flere arbejdsgivere til at tage et socialt ansvar for de mennesker, som har haft det svært og nu ønsker at bevæge sig mod et mere selvstændigt liv. Hun mener, at det samtidigt kræver, at virksomhederne kender det sociale frikort – og det er der alt for få, der gør.
Pointerne understøttes af en evaluering fra Ankestyrelsen.

Ifølge borgmesteren kan småjobs for mange udsatte være en vej til at stå på egne ben og blive selvforsørgende. Hun opfordrer derfor de kommunalt ansatte til at blive bedre til at fortælle om ordningen. Og til virksomhederne derude siger hun: Vi har brug for, at I tænker over, om I kunne have små, praktiske og kortvarige opgaver, som udsatte ledige kan løse for jer.
Vi ved, at et job og en løncheck for udsatte er meget mere end det beløb, der bliver overført til deres konto. Det er en kilde til værdighed og ligeværd. – Cecilie Lonning-Skovgaard, Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester.
Den fulde artikel fra Altinget kan læses her.
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
31. juli 2020
Behov for flere hospicer – også et for socialt udsatte
Kommentar af Torben Larsen, formand for Landsforeningen Arbejde Adler og Arbejde Adlers Hus i København.
Læs mere »
31. juli 2020
Det sociale frikort - vejen til det arbejdende fællesskab kræver et skub ud i virkeligheden
Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester: Flere arbejdsgivere skal tage et socialt ansvar for udsatte, som vil bevæge sig mod et mere selvstændigt liv. Men alt for få virksomheder kender til det sociale frikort.
Læs mere »
5. juni 2020
Regeringen og KL enige om at styrke indsatsen for udsatte borgere på herberger og kvindekrisecentre
Aftalen om Kommunerne økonomi, der er indgået mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening, indeholder et afsnit om herberger og kvindekrisecentre, der peger på en styrket indsats, en mere helhedsorienteret indsats og en anerkendelse af at opgaverne løses i fællesskab – også med dele af civilsamfundet.
Læs mere »
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Landsforeningen Arbejde Adler | Thorsgade 61 | 2200 København N