LANDSFORENINGEN
          Arbejde Adler

Helhedsorienteret indsats virker

Dato: 14. april 2021
Af Torben Larsen, formand for Landsforeningen Arbejde Adler

Endnu en analyse viser det: Kommunernes indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere virker markant bedre, når den rette sociale indsats følger med jobindsatsen

Socialstyrelsen har netop offentliggjort resultaterne fra projektet ”Social støtte i overgang til og fastholdelse i job”, som fem kommuner har deltaget i fra 2027 til 2020. Rambøll har målt effekterne af indsatsen og de er ganske slående:
  • Dobbelt så mange kommer i ordinær og støttet beskæftigelse end i kontrolgruppen (indsats som hidtil)
  • Dobbelt så mange starter i virksomhedspraktik end i kontrolgruppen
  • En trivselsmåling viser en stigning i trivsel på ca. 15%.
Indsatsen fra de fem kommuner kombinerer den virksomhedsrettede indsats med social støtte på den måde, at borgerne får en tværfaglig opstart og en samlet plan for indsatsen. Ved allerede fra starten af at have fokus på, at job problemerne ikke kan isoleres fra øvrige problemer, oplever borgerne en helt anden virkelighed end de er vant til fra ofte flere forgæves jobindsatser.

Den sociale indsats foregår sideløbende med jobindsatsen. Den metode der anvendes er den såkaldte CTI – metode (Critical Time Intervention), som primært har været anvendt på hjemløseområdet med gode resultater. Den sociale indsats er samtidig en erkendelse af, at ledigheden har eller kan have udspring i sociale problemstillinger, der skal hjælp til at løse, eller at ledigheden i sig selv kan give uheldige sociale følger, som der skal hjælp til at håndtere.

Endnu engang viser projektet, at sociale problemstillinger og andre forhold, der rammer dybt ind i menneskers identitet og dagligdag, ikke kan løses med enkle, isolerede greb. Hvert enkelt menneskes konkrete situation må ses i helhed.

Læs Socialstyrelsens omtale af evaluseringen og download projektets afsluttede evalueringsrapport her: En koordineret indsats hjælper udsatte ledige i hjælp 
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
28. april 2021
Virkelige forandringer kommer nedefra
Reelle problemer kan ses og opleves i hverdagens virkelighed
Læs mere »
20. april 2021
Fremtidens velfærd: Holder flotte, men også fluffy idealer, til hverdagens realiteter?
Læs mere »
16. april 2021
Styrkelse af socialtilsynet: Skridt på vejen til højere kvalitet i offentlige og private institutioner
Læs mere »
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Landsforeningen Arbejde Adler | Thorsgade 61 | 2200 København N