LANDSFORENINGEN
          Arbejde Adler

Herberg eller hospital?

Dato: 5. juni 2020
Af Sofie Lindvall, studentermedhjælper i Landsforeningen Arbejde Adler
 
Socialtilsyn Hovedstaden har de seneste 6 år erfaret en tydelig tendens: flere borgere, der opholder sig på et § 110 tilbud, et herberg, har psykiatriske behandlingsbehov, og flere borgere har somatiske problemstillinger. Tilsynet stiller spørgsmålstegn ved om disse borgere reelt kan få deres behov dækket på et herberg, eller om der snarere er behov for en mere indgribende indsats, som typisk knyttes til § 107 eller § 108 tilbud, som er midlertidige eller længerevarende boformer til borgere med særlige behov.

 

Hvad er reelt formålet med § 110?

Den gængse opfattelse af herbergernes kerneopgave er at afklare borgernes situation og behov i et samarbejde med borgerens handlekommune. Hjemløsestrategien 2009-2012 og de målsætninger, der her er beskrevet, peger blandt andet på, at borgeren skal tilbydes en bolig. Borgerne skal under deres ophold på et herberg derfor have en mere tryg og stabil livsførelse, som på sigt skal give dem mulighed for at kunne varetage at komme i egen bolig. Men når herbergernes beboere i dag har ændret sig til i stigende grad at omfatte hjemløse med dobbeltproblematikker – dvs. et misbrug og en betydelig psykiatrisk lidelse, som ofte er kombineret med somatiske problemer – er det så en opgave, der reelt skal og kan ligge i § 110-indsatsen? Medarbejdere beskriver, at borgerne ofte er ubehandlede for deres psykiatriske problemer, og at disse borgere kan udgøre en risiko for de andre beboere og ansatte på herberget. Medarbejderne tydeliggør, at der for disse borgere er et særligt behov for at arbejde pædagogisk med deres adfærd og evne til at fastholde egen bolig. For hvad sker der i grunden, når medarbejderne på et herberg bruger stort set al deres tid på ”brandslukning”? På at skabe ro på fællesområder og sikre et trygt miljø? Der sker ganske enkelt det, at den tid bliver frataget den enkelte beboer.

Klik her for at læse hele Socialtilsynets artikel.
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
31. juli 2020
Behov for flere hospicer – også et for socialt udsatte
Kommentar af Torben Larsen, formand for Landsforeningen Arbejde Adler og Arbejde Adlers Hus i København.
Læs mere »
31. juli 2020
Det sociale frikort - vejen til det arbejdende fællesskab kræver et skub ud i virkeligheden
Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester: Flere arbejdsgivere skal tage et socialt ansvar for udsatte, som vil bevæge sig mod et mere selvstændigt liv. Men alt for få virksomheder kender til det sociale frikort.
Læs mere »
5. juni 2020
Regeringen og KL enige om at styrke indsatsen for udsatte borgere på herberger og kvindekrisecentre
Aftalen om Kommunerne økonomi, der er indgået mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening, indeholder et afsnit om herberger og kvindekrisecentre, der peger på en styrket indsats, en mere helhedsorienteret indsats og en anerkendelse af at opgaverne løses i fællesskab – også med dele af civilsamfundet.
Læs mere »
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Landsforeningen Arbejde Adler | Thorsgade 61 | 2200 København N