Landsforeningen
Arbejde Adler

Kontakt til 
Arbejde Adlers Hus 
i København 
35 31 12 22

Nyheder fra Arbejde Adlers Hus

Nyheder fra Dalhoffsminde

Nyheder fra Glim

Nyheder fra Hoptrup Hytteby

Nyheder fra Roskildehjemmet







 

Artikler og Nyheder

​Efter opholdet på herberg eller forsorgshjem. 25-02-2019
Hjælp til at starte på en frisk – eller flytter problemerne med?

”Jeg vil afskaffe hjemløsheden” har flere ny tiltrådte socialministre og enkelte storby borgmestre udtalt igennem årene, men virkeligheden er, at siden SFI begyndte deres systematiske tællinger af hjemløse i 2007 er antallet af hjemløse steget og steget.

Hvorfor kan samfundet trods mange forsøg og mange penge ikke få bugt med den stigende hjemløshed? Er det på grund af den tiltagende fattigdom på bunden af samfundet, er det manglen på boliger, et arbejdsmarked der ikke er tilstrækkeligt rummeligt, misbrug og psykiske sygdomme, eller er der andre årsager, som vi måske ikke har fået øje på endnu?

På Overførstergården og hos Arbejde Adler besluttede vi at se, hvordan det er gået de mange hjemløse, der har boet på hjemløseinstitutionerne i mindst en måned. Hvordan er det gået dem – og ikke bare umiddelbart efter fraflytningen men op til 3 år efter.

Resultaterne er spændende, overraskende og let deprimerende og lægger op til debat.

Se rapporten her
Debat: Kære Mai Mercado, sådan knækker du hjemløsekurven 25-02-2019
Debat 7. februar 2019 kl. 1:00 | De hjemløse, der klarer sig bedst, er dem, der søger hjælp på herberger og forsorgshjem, og som bliver boende i 3-12 måneder, indtil de er faldet til ro, skriver de fire debattører. (Foto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix)

DEBAT: Vi har solid viden om, hvordan Danmark knækker hjemløsekurven. Det kræver dog vilje fra socialminister Mai Mercado til at stå imod, når Finansministeriet og KL vil trække i den forkerte retning, skriver blandt andet Lisbeth Zornig Andersen.
Af Christina Strauss, Lisbeth Zornig Andersen, Steen Rosenquist og Torben Larsen
Hhv. bestyrelsesformand i Hjemløseorganisationen Sand, bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem på herberget Overførstergården samt formand for foreningen Arbejdet Adler

Kære Mai Mercado 

Du er kendt for dine stærke udtalelser om at ville knække hjemløsekurven. Det har mange andre socialministre sagt før dig, men du har en mulighed nu, som ingen har haft før dig.

Der er kommet ny viden, og du har en arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan indsatsen kan forbedres.

Citat

Når Finansministeriet anbefaler at nedsætte den statslige medfinansiering af opholdene på institutionerne, og KL vll trække hjemløse hurtigt ud fra institutionerne, så kig venligt, men bestemt, på dem, og sig, at det vil skabe mere hjemløshed.

Af Christina Strauss, Lisbeth Zornig Andersen, Steen Rosenquist og Torben Larsen

Der er i mange år kommet rapporter, som viser, at antallet af hjemløse stiger. Du har ligesom andre ministre før dig brugt mange hundrede millioner fra satspuljen på at knække kurven uden held.

Viden om dagligdagens indsatser
Det nye er, at der nu foreligger en stribe analyser, som tilsammen viser, hvad de ansvarlige myndigheder og institutioner gør for at bekæmpe hjemløsheden. Her taler vi ikke om projekter og puljer, men om dagligdagen og om hjemløse i hele landet.

Rigsrevisionen startede i 2014 med at påpege, at kommunerne ikke tilbyder handleplaner og ikke yder den helhedsindsats, hjemløse har brug for. Endvidere at Socialministeriet er for passivt, og at Boligministeriet ikke gør noget for at skaffe de boliger, der mangler.

I 2015-2016 udgav Region Midtjylland rapporter, som viser, at der sker fremskridt for hjemløse, som søger hjælp på herberger og forsorgshjem. I 2017-2018 kom Ankestyrelsen med to undersøgelser, som kort fortalt dokumenterer, at kommunerne ikke kan styre indsatsen for hjemløse.

Lige adgang til sundhed fungerer
Senest har Analyse & Tal udgivet rapporten ”Efter ophold på hjemløseinstitutioner”, som viser, at hjemløse får behandling for fysiske og psykiske sygdomme på hospitaler og hos læger.

Den lige og gratis adgang til sundhedsvæsenet fungerer også for hjemløse. Men der, hvor kommunerne har ansvaret, går det galt. Kun 40 procent får anvist bolig. Under 15 procent kommer i ordinær beskæftigelse. Kun 5 procent behandles for misbrug.

De hjemløse, der klarer sig bedst, er dem, der søger hjælp på herberger og forsorgshjem, og som bliver boende i 3-12 måneder, indtil de er faldet til ro, er udredt, finder en bolig og har en plan for fremtiden.

Under fem procent bor på institutionerne i mere end et år, og 50 procent kan nøjes med ét ophold. Prognosen er især god, hvis den hjemløse, institutionen og kommunen samarbejder om at gennemføre handlingsplanen.

Stå fast over for KL og finansministeren
Kære Mai Mercado: Vi vil gerne slutte med at give dig nogle gode råd om, hvordan du kan knække hjemløsekurven. Vores forslag er, at du skaber ro om hjemløse, der søger hjælp på herberger og forsorgshjem, og at du skaber bedre muligheder, for at institutionerne følger op på de udredninger og planer, som lægges under opholdet.

Når Finansministeriet anbefaler at nedsætte den statslige medfinansiering af opholdene på institutionerne, og KL vll trække hjemløse hurtigt ud fra institutionerne, så kig venligt, men bestemt, på dem, og sig, at det vil skabe mere hjemløshed.

Fortæl dem også, at det kun er en tredjedel af landets hjemløse, der bor på institutionerne. Resten – det vil sige to tredjedele – bor på sofaer eller sover på gaden.

Spørg gerne, hvad der skal ske med dem, og fortæl os det, når du kender svaret. Hvis Finansministeriet siger, at hjemløse bliver dårlige af at bo for længe på herberger og forsorgshjem, så fortæl dem, at det er under fem procent, der bor der mere end et år, og tilføj gerne, at de sandsynligvis er så syge, at de bør have plads på andre, mere varige boformer.

Du kan også sige, der mangler egnede boliger, især i hovedstadsregionen.

Du kan roligt sige det. Der er dokumentation for det nu.
Uden hjem. Uden mad. 08-11-2018

Unødig bureaukratisering på forsorgshjemmene kan betyde at den sociale og pædagogiske indsats umuliggøres

Nye regler for betaling og opkrævning af forplejning på forsorgshjemmene kan betyde, at en stor del af de hjemløse, der opholder sig på hjemmene ikke får den kost, der er en af forudsætningerne for, at opholdet bliver en succes og kan føre til bedre forhold for den hjemløse.

Med en bekendtgørelse fra børne- og socialministeriet slås det ikke alene fast, at kosten naturligvis skal betales af borgerne selv, når de indskrives på et forsorgshjem, men også at betalingen skal betales forud for ydelsen. Betalingen for kosten sker således uafhængigt af den betaling, som stat og kommune i øvrigt betaler til forsorgshjemmet, og som udgør et beløb, der er 15 til 20 gange større end kostbeløbet, da det drejer sig om driften af hjemmene med ansatte til varetagelse af socialfaglig, pædagogisk og sundhedsmæssig bistand.

Som en konsekvens af de nye regler kan borgerne – altså de hjemløse – så vælge ikke at ville deltage i måltiderne, hvilket der blandt andet argumenteres for ud fra retssikkerhedsmæssige principper. Men konsekvensen er desværre, at en betydelig del af de hjemløse vælger maden fra, fordi de er så hårdt presset økonomisk, at de prioriterer andre ting højere, fx penge til misbrug, afdrag på gæld, det kan være problematisk at udskyde osv.

På Arbejde Adlers forsorgshjem mærkes dette meget tydeligt, og personalet er stærkt bekymret for effekten af den manglende kost. Først og fremmest hæmmer det arbejdet for borgerne med den socialfaglige og pædagogiske indsats på grund af direkte sult og manglende opmærksomhed, men det har også en stærk konsekvens for den store andel af borgerne, der kæmper med et misbrug, og hvor opholdet på forsorgshjemmet netop skulle sikre en periode med ordentlig kost til at imødegå de helbredsmæssige skader som følge af misbruget.

Ordningen virker ude af dimensioner, når man tænker på, at det drejer sig om 65-75 kr. om dagen, medens omkostningen pr. dag for selve opholdet er på ca. 12 – 1400 kr. pr. dag. Kunne man ikke være så storsindet at lade kosten indgå i det beløb stat og kommuner i forvejen dækker, og så eventuelt modregne beløbet i kontanthjælp, førtidspension eller hvad man ellers skal leve af – hvis man vil være så smålige?

Ellers kunne man lade satspuljen dække kosten for de mennesker nederst i vort samfund, der ender på forsorgshjemmene. Det er jo netop dem, der har bidraget til at satspuljen eksisterer!

Yderligere informationer:

Formand for Landsforeningen Arbejde Adler Torben Larsen
Telefon: 40 41 44 43
Mail: tl@arbejdeadler.dk

Fakta om forsorgshjem

Der er ca. 70 forsorgshjem i Danmark

Antallet af pladser er ca. 2.000

På årsbasis overnatter omkring 6.000 forskellige mennesker på forsorgshjemmene

Den gennemsnitlige belægning på hjemmene er omkring 90%, men der afvises jævnligt borgere

¾ af beboerne er mænd, ¼ er kvinder

Ca. 70% af beboerne er på offentlig forsørgelse – enten kontanthjælp eller førtidspension

En væsentlig del af forsorgshjemmene drives af selvejende institutioner

Området er reguleret efter Lov om Social Service § 110:

§ 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.

Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse og udskrivning.

Stk. 4. Boformer efter stk. 1 skal senest 3 hverdage efter afgørelse om optagelse i boformen give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Den 8. oktober 2018

Banebrydende udmelding fra regeringen
Af landsformand Torben Larsen, Arbejde Adler


Med innovationsminister Sophie Løhdes og social og børneminister Mai Mercados fælles udmelding om at rydde op i regeljunglen, er der skabt håb for landets udsatte borgere. De kan forvente en sanering af love og regler, der betyder, at de ikke mere skal føle sig som kastebold mellem forskellige myndigheder og kontorer. Som der står i de to ministres pressemeddelelse:

Vi svigter i dag for mange af de mennesker og familier, som har det sværest i vores samfund. De bliver mødt af den tætteste jungle af regler, støttepersoner og indsatser, der er spredt ud over forskellige love, som det kan være svært hitte rede i både for borgere og sagsbehandlere, siger innovationsminister Sophie Løhde og fortsætter: 

De forskellige love gør det svært for sagsbehandlere i kommunerne at tilrettelægge de indsatser, der skal til for at give den rette og sammenhængende hjælp. Og det er med til at forringe kvaliteten i de indsatser og forløb, som borgerne tilbydes. Det ønsker vi at gøre op med. Indsatserne skal i langt højere grad tage udgangspunkt i det enkelte menneskes situation og behov i stedet for paragraffer og proceskrav. 

Tillad mig at være skeptisk. Der er tale om en så markant ændring af arbejdsmetode og arbejdskultur, at man nødvendigvis må se det, før man tror det.

Om to dage skal jeg til møde med en borger, der har været i et af vores huse igennem fire år. Lige fra starten har der været jævnlig kontakt med systemet med henblik på en fremtidig stabil situation og forsørgelsesgrundlag, der efter vores vurderinger er førtidspension. Sagsbehandlingen føles endeløs, adskillige sagsbehandlere har været involveret, erklæringer fra fagfolk er indhentet. Flere gange er sagen startet forfra, da sagen er flyttet til ny afdeling eller medarbejder. Enkelte gange er sagen nærmest glemt eller forsvundet. Om et par dage kan vi håbe på en afgørelse – eller nye overvejelser, nye udredninger, ny ventetid.

Indrømmet. Det er et af de svære tilfælde, sådan går det heldigvis ikke i alle sager, men alligevel ligger der en skepsis, der er svær at fjerne.

Den 4. oktober
Har Danmark stadigvæk en hjemløseplan?

Af landsformand Torben Larsen, Arbejde Adler

For nogle år siden var det almindeligt at nytiltrådte socialministre proklamerede, at et af deres mål var at afskaffe hjemløshed. At det ikke er gået sådan er tydeligt for enhver. Hjemløsheden er registreret større end nogensinde før. Og det på trods af en stort anlagt hjemløseplan, der efterhånden har fungeret nogle år. Og der er også brugt mange penge på planen.

Hvorfor er antallet af hjemløse så ikke reduceret?

For det første er det urealistisk at tro, at hjemløshed kan fjernes. Der vil altid være mennesker, der kommer i situationer, hvor de bliver hjemløse, og det har ikke altid noget med penge at gøre. For det andet er der en række generelle trends i tiden, der øger risikoen for hjemløshed kombineret med andre forhold, hvor specielt psykiske forhold er fremherskende. Og for det tredje har selve hjemløsestrategien måske mistet pusten og er ikke så konsekvent og vedvarende som det er nødvendigt.

Der gennemføres mange forløb med hjemløse, der peger i gunstig retning, hvor bolig skaffes i relation til hjemløsestrategiens hovedpunkt om ”housing first”. I en periode suppleres med støtte i den nye bolig, men herefter skal man klare sig selv. Og det er netop i denne overgangsfase, at mange ikke magter at få tingene til at fungere. Derfor starter det hele i virkeligheden forfra med misbrug, manglende økonomisk styring, udsættelse fra boligen eller en kaotisk bolig, der ikke er til at opholde sig i.

Hvordan kan man tro, at mennesker der har levet meget alternativt i årevis kan etableres i et såkaldt normalt liv på et halvt eller helt år?

Den 4. oktober 2018

Apropos manglende arbejdskraft:
Fleksibilitet og kreativitet mangler når virksomhederne søger medarbejdere

Af landsformand Torben Larsen, Arbejde Adler

I Danmark er der tusindvis af mennesker på overførselsindkomster, der ønsker at blive en del af arbejdsmarkedet, men de holdes ude, fordi virksomhederne ikke ønsker at udnytte mulighederne for flexjob og andre støttemuligheder. Og politikerne og den kommunale administration af reglerne bidrager heller ikke til at motivere virksomhederne.

De allerfleste mennesker vil helst være i arbejde. Det er bare ikke alle, der kan passes ind på de vilkår arbejdsmarkedet fungerer. Derfor har vi tusindvis udenfor arbejdsmarkedet. Mennesker der lider under at være udenfor, at måtte leve for fortsat reducerede sociale ydelser, og som lever i konstant frygt for uventede regninger eller nye regler, de har svært ved at overskue – og endda forstå.

Hvorfor er virksomhederne ikke mere kreative og fleksible i deres rekrutteringspolitik? Måske fordi opstarten af et menneske i arbejde, der har været udenfor arbejdsmarkedet kan være en vanskelig proces, der kræver megen tålmodighed. Måske fordi de tilskudsregler, der skal gøre det lempeligt for virksomhederne at ansætte denne arbejdskraft er for bøvlede og uforståelige. Måske fordi virksomhederne har for stærk fokus på umiddelbar profit og ikke ser, at en løsning på indslusningen af flere på arbejdsmarkedet på langt sigt også kan være en økonomisk gevinst for virksomhederne.

Aktuelle statistikker viser, at mange – rigtig mange – unge mennesker ikke får en erhvervsmæssig uddannelse og dette kombineret med en uheldig udvikling i forskellige livsstilsfaktorer betyder, at vi må regne med, at mange havner på overførselsindkomster. Det kan betyde, at det bliver vanskeligere at rekruttere medarbejdere med den følge, at der kommer et pres for at åbne for endnu mere udenlandsk arbejdskraft.

Få dog gang i den arbejdskraft, der allerede er i landet og find muligheder for at få mennesker ansat på måder, der gør det muligt at arbejde på en måde, der matcher evner, kræfter, handicap m.v.

Kontakt os

Kontakt os på telefon 40 41 44 43


 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Landsforeningen Arbejde Adler | Thorsgade 61 | 2200 København N