LANDSFORENINGEN
          Arbejde Adler

Stor tilfredshed med Jobcenter København blandt udsatte borgere!!!

Dato: 25. marts 2021
Af Torben Larsen, formand for Landsforeningen Arbejde Adler

Måske undrer overskriften de fleste af læserne. Og med god grund, og derfor har jeg også sat tre udråbstegn efter overskriften for at indikere, at indholdet måske ikke svarer til den undersøgelse, der refereres til.

Når man tænker på det elendige omdømme jobcenteret har haft (og måske stadigvæk har) blandt Københavns Kommunes udsatte borgere, forekommer det helt fantastisk, at man som med et trylleslag vender stemningen fra negativ til positiv. Overskriften er at læse (uden udråbstegn) i en lancering på VIVE´s hjemmeside om en undersøgelse, Københavns Kommune har bestilt hos ”Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd” om udsatte borgeres oplevelse med Jobcenter København.

Undersøgelsen er gennemført midt i Corona-tiden (oktober 2020) ved interviews med 186 borgere, der møder op til personlig samtale. Enhver der arbejder med socialt udsatte ved, at det er en stor belastning for de fleste at møde til disse samtaler – det drejer sig jo om eksistens og levemuligheder – og derfor er mange meget berørte og påvirkede af situationen, særligt når samtalen ikke går som håbet. Der tages derfor et forbehold i undersøgelsen om, at mange af disse ikke har ladet sig interviewe i undersøgelsen. Hvad det kan betyde for resultaterne og validiteten af disse er indlysende.

Men der er flere kritikpunkter. Læs om dem i linket her: Misvisende konklusion...

Hvor ville det være dejligt, hvis overskriften tegnede virkeligheden på en troværdig måde. Hvor ville det være godt, hvis de oplevelser om langtrukken sagsbehandling, urimelige gentagne arbejdsprøvninger, afvisning om indlysende førtidspensionsanmodninger, tidspressede sagsbehandlere og hvad det fører med sig af uhensigtsmæssig sagsbehandling osv. osv. – at alt dette var fortid.

Der er ingen tvivl om, at beskæftigelses- og integrationsforvaltningen arbejder ihærdigt på at forbedre forholdene. Det gøres ikke ved at vride og fejlkommunikere analysedata, men ved at give tid og plads til at foretage sagsbehandling indenfor lovgivningens rammer og med forståelse og indlevelse i menneskers situation. 

Læs omtalen af undersøgelsen og download hele rapporten på VIVE's hjemmeside her: Borgeroplevelser af Jobcenter København 2020
 
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
14. april 2021
Helhedsorienteret indsats virker
Endnu en analyse viser det: Kommunernes indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere virker markant bedre, når den rette sociale indsats følger med jobindsatsen
Læs mere »
6. april 2021
Har alle borgere ret til et job?
I en artikel i Politiken den 27. marts præsenteres en kontroversiel debatbog af den amerikanske økonom Pavlina Tcherneva ”The Case for a Job Guarantee”, der udfordrer de vestlige økonomiers arbejdsmarkedsmodeller – også den danske.
Læs mere »
25. marts 2021
Stor tilfredshed med Jobcenter København blandt udsatte borgere!!!
Måske undrer overskriften de fleste af læserne. Og med god grund...
Læs mere »
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Landsforeningen Arbejde Adler | Thorsgade 61 | 2200 København N